
Dygtige danske fødevareproducenter pesticid-leverer
En undersøgelse fra DTU Fødevareinstitut viser meget få pesticidrester i danskproducerede fødevarer. Og de fundne udgør ingen væsentlig sundhedsrisiko.
-I sidste uge kom der undersøgelse fra DTU Fødevareinstitut, som egentlig bare bekræfter det, vi allerede vidste: De danske fødevareproducenter er ualmindeligt dygtige til deres arbejde, fastslår plantedirektør i L&F Peter Nyegaard Nissen.
For rester af pesticider findes kun i ganske få danskproducerede fødevarer – mere præcist i blot 2 procent – og de udgør ingen væsentlig sundhedsrisiko slår rapporten fra DTU Fødevareinstitut fast.
-Undersøgelsen bekræfter også, at forbrugerne med fordel kan vælge danske produkter, hvis de er nervøse for pesticidrester. Danske afgrøder indeholder nemlig markant færre pesticidrester end udenlandske. Faktisk viser tallene, at man kan reducere sit samlede pesticidindtag med op til 50 procent ved at vælge danskproducerede afgrøder, hvor det er muligt – og endnu mere ved at vælge økologisk, udbygger Peter Nyegaard Nissen, før han fortsætter:
-Vi hører ofte fra andre organisationer, at pesticider bliver brugt som vinde blæser her i Danmark. Det er naturligvis helt forkert og meget langt fra virkeligheden. Vi har i Danmark et af verdens mest restriktive godkendelsessystemer for pesticider og meget grundige godkendelsesprocedurer. Det er dagens nyhed med til at sætte en tyk streg under.