Nu kommer den endelige 2021-vurdering for erhvervsejendomme
Deklarationen viser grundlaget for 2021-vurderingen. Tjek oplysningerne og send eventuel indsigelse via Vurderingsportalen, hvis der er fejl.
De endelige 2021 vurderinger af erhvervsejendomme vil snart blive sendt ud. Det betyder, at der inden vil blive sendt en deklarationsmeddelse ud til ejeren. Deklarationen viser de oplysninger, 2021-vurderingen bygger på – for eksempel BBR-oplysninger. Det er vigtigt, at du tjekker oplysningerne grundigt, så vurderingen og derfor beskatningsgrundlaget bliver korrekt.
Data til deklarationen blev trukket den 1. marts 2021. Ændringer i BBR efter denne dato er ikke automatisk med i vurderingen. Finder du fejl eller mangler, skal du selv rette oplysningerne på bbr.dk og sende en indsigelse via Vurderingsportalen.
Fristen for indsigelse er fire uger fra den dag, du modtager deklarationen. Bemærk, at BBR-ændringer efter 1. marts 2021 skal kunne dokumenteres. Når du modtager den endelige afgørelse om vurderingen af din erhvervsejendom, vil den kunne påklages til skatteankestyrelsen, men kun hvis vurderingen er 20 pct. forkert. Derfor vigtigt at alle oplysninger Vurderingsstyrelsen bruger er korrekte.
Du kan læse mere om hvordan man gør indsigelse på følgende to links:
Hvis du har flere erhvervsejendomme, undersøger Vurderingsstyrelsen lige nu, om det bliver muligt at sende én samlet indsigelse for flere ejendomme. L&F er i dialog med Vurderingsstyrelsen og følger udviklingen på området.