Stærkt landbrugsudbytte af dansk EU-formandskab

Der er længe imellem, at Danmark har formandskabet i EU. Med 27 medlemslande og en formandsperiode på et halvt år, så skal vi frem til 2039, før det igen er danske politikere og embedsmænd, der leder ministermøder, og forsøger at skabe enighed om EU-lovgivning. 

Derfor var der også landbrugsdagsordener, der meget gerne skulle nå i mål inden nytår, hvor Danmark leverede depechen videre til Cypern. 

- Det betyder virkelig meget for landbruget og fødevaresektoren, hvilket land der har formandskabet i EU. Der kan være dagsordener, som det er næsten umuligt at få bevæget under det ene formandskab, som til gengæld hurtigt kommer på skinner i næste formandsperiode. Landene er vidt forskellige, og hvad der prioriteres højt i det ene land, negligeres i det andet, forklarer Niels Peter Nørring, der er direktør for EU i Landbrug & Fødevarer. 

NGT og frølovgivning 

Særligt én dagsorden arbejdede Landbrug & Fødevarer for at få fremmet gennem det danske formandskab. 

- Vi har i flere år knoklet på for at få de nye forædlingsteknikker i form af NGT igennem EU-systemet. Men vi er blevet skuffet gang efter gang. NGT er et emne, som der meget nemt kan slås politisk plat på, og det har desværre været tilfælde i mange lande, så vi ikke kom videre under tidligere formandskaber. Derfor har vi sammen med vores europæiske kolleger også sat alle sejl til for, at det skulle lykkes under det danske formandskab, fortæller Niels Peter Nørring, og fortsætter: 

- At det er lykkedes, og vi nu er helt tæt på at have en endelig godkendelse i hus, så NGT1-planter fremover sidestilles med konventionelle planter i EU, dét er en meget stor sejr, og en cadeau til det danske formandskabs indsats. Det kommer til at styrke konkurrenceevnen hos landmændene i EU. Ikke mindst de danske, der jo aktuelt står og har mistet adgang til en række pesticider, efter at Danmark er gået enegang og har trukket godkendelsen tilbage på mere end 30 midler, der mistænkes for at kunne udvaske flourstoffet TFA til grundvandet. Her kan NGT på sigt blive et meget vigtigt redskab til at give mere robuste afgrøder. 

Niels Peter Nørring fremhæver frølovgivningen som et andet område, hvor der under det danske formandskab er sket markante ting. Det er således lykkedes at få et forhandlingsmandat i EU-Rådet om en ny frølovgivning. Det betyder, at EU-Rådet nu kan indlede forhandling med Parlamentet og Kommissionen.,  

- Kommissionens forslag lægger op til at samle og modernisere 10 frøhandelsdirektiver i én regulering. Bliver det realiseret, så er det et meget stort fremskridt. Vi vil få ensartede krav omkring frøproduktionen i hele unionen. Og det vil være et stort fremskridt for danske landmænd, siger Niels Peter Nørring. 

Vigtigt under det danske formandskab er også, at skovrydningsforordningen er udskudt endnu et år. Det er blandt andet vigtigt, fordi kaos omkring implementeringen har ført til massiv usikkerhed på markederne og prisstigninger for foderimport. Samtidig er der sket markante forenklinger, som kommer danske kvægbrugere til gavn.  

- De skal nu kun registrere sig en gang i stedet for at indrapportere om afskovningsfrihed for alle dyr, der forlader bedriften. Slagterier fritages helt for krav om indrapportering. Klare lettelser, siger Niels Peter Nørring. 

Mindre bureaukrati 

På det danske formandskabs kreditside skal også noteres vedtagelsen af to forenklingspakker. 

Den ene handler om bæredygtighedsrapportering, og forenklingen medfører, at markant færre virksomheder bliver omfattet af reglerne om indberetning af bæredygtighedsdata, og at reglerne bliver langt enklere.  

- Det betyder, at mange af vores virksomhedsmedlemmer i fødevareklyngen nu slipper lettere omkring bureaukratiet med indberetninger, det samme gælder for landmændene, siger Niels Peter Nørring. 

L&F er ligeledes godt tilfreds med den anden forenklingspakke, der handler om den fælles landbrugspolitik. Den betyder blandt andet, at økologer pr automatik bliver set som at leve op til stort set alle de GLM-krav, der ligger i den fælles landbrugspolitik. 

- Endelig er det værd at nævne, at EU har taget et vigtigt skridt mod smartere regulering af biosolutions. Med forslagene sender Kommissionen et klart signal: Innovation i landbrug, fødevarer og foder skal fremmes gennem hurtigere, mere forudsigelig og mindre bureaukratisk regulering, siger Niels Peter Nørring. 

Når boet skal gøres op, så ligger der en fin karakter til det danske formandskab fra Landbrug & Fødevarer. 

- Vi er i hvert fald oppe i den pæne ende. Alene at man er lykkedes med at trække sværdet ud af stenen omkring NGT, dét får på sigt meget stor værdi for de danske landmænd. Vi ville sakke bagud i konkurrencen med eksempelvis de amerikanske landmænd på sigt, uden NGT. Men trods det har en række formandskaber før det danske altså ikke formået at nå i mål. Det gjorde det danske, og det fortjener det stor ros for, vurderer Niels Peter Nørring. 

Det europæiske arbejde fortsætter naturligvis med særligt fokus de kommende år på EU-budgettet og den nye landbrugspolitik, der også er blevet til under det danske formandskab. 

- Vi ser med stor bekymring på flere elementer. Forslaget om aftrapning af støtten og støttelofter allerede fra 110 hektar er helt skævt, det er jo langt mindre end den typiske heltidsbedrift i Danmark. På samme måde ser vi med stor bekymring på den manglende indretning efter danske forhold af loftet for støtten til de små brug. Vi er også bekymret for det, man kan kalde nationalisering af støtten, altså at de enkelte lande får mulighed for at anvende en betydelig del af deres budget til fx at lave ’koblet støtte’. Det er recepten på konkurrenceforvridning og underminering af markedsorienteringen af den fælles landbrugspolitik. I en tid, hvor kravene til landmændene er større end nogensinde, er det også besynderligt, at der lægges op til at reducere budgettet så markant, som det er tilfældet, siger EU-direktøren. 

Derfor var L&F da også med til en demonstration i Bruxelles i december, hvor det fra formand Søren Søndergaard lød: 

- Kravene til vores produktionsformer er mere voldsomme end nogensinde før. Og selvom vi som lande har nationale dagsordner og forskellige tilgange til det politiske arbejde, så er vi enige om, at det er forkert at skære i EU’s fælles landbrugspolitik. Særligt i en tid, hvor der er stort behov for at udvikle og sikre den europæiske fødevareproduktion og forsyningssikkerhed.