Spis mindre kød, siger eksperterne

D. 7. januar 2021 udkom Fødevarestyrelsen med de nye klimareviderede kostråd. Her er de tidligere 10 kostråd om sundhed omskrevet til syv råd med fokus på både sundhed og klima. I de gamle kostråd, lød rådet om kød: ”Vælg magert kød og kødpålæg”. Dette kostråd lyder nu: ”Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk”. Vejledningen for kød og fjerkræ er reduceret fra 500 g/uge til 350g/uge med fokus på især at sænke indtaget af okse- og lammekød.

Hvor mange danskere følger egentlig kostrådene? Line Munk Damsgaard, ernæringschef hos Landbrug & Fødevarer udtaler følgende:

”Kun få procent af den danske befolkning fulgte de tidligere kostråd. Sammenligner vi danskernes kost med de nye kostråd er andelen, der spiser herefter endnu lavere. Heller ikke kendskabet til kostrådene er højt. Ifølge vores egne analyser, i Landbrug & Fødevarer, kendte 2 ud af 3 danskere ikke de tidligere kostråd [1,2]”.

Fødevarestyrelsen vil i den kommende tid gøre reklame for de nye klimakostråd i form af kampagner mm. Om dette får danskerne til at skære ned på animalske produkter, må tiden vise.

Der er ca. 140.000 danskere, der lever vegetarisk. Vegetarisk Forening og COOP Analyse vurderer, at mellem 20-30% af disse lever helt vegansk. Dette er ikke et højt tal, dog et tal, der langsomt stiger [3]. B12-vitamin er et essentielt vitamin for omsætningen af fedt og proteiner og også nødvendigt for produktionen af røde blodlegemer [4]. I dag får omkring 95% af danskerne dækket deres daglige behov for B12-vitamin [4]. Mange ved det måske ikke, men vitaminet B12 kan kun optages fra animalske produkter, her især fra kød, fisk mejeriprodukter og æg [5]. Hvis man blot skærer ned på kød og mejeriprodukter, og desuden spiser varieret, får de fleste stadig alle de næringsstoffer kroppen har brug for.

Vi har interviewet Christian Vestergaard, fra Danish Meat Research Institute (DMRI), for at høre, om han ser en risiko for B12-mangel de kommende år, hvis flere i fremtiden spiser 100% plantebaseret. Christian er uddannet levnedsmiddelvidenskabelig kandidat fra Københavns Universitet og har skrevet Ph.D om kødteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Læs med her!

L&F: Tror du, at danskere, der forsøger at skære ned på animalske produkter, kan komme til at mangle B12-vitamin, hvis de ikke orienterer sig ordentligt inden for kosttilskud og berigelse?

Christian Vestergaard: Mennesker er omnivorer (alt-spisende) og er dermed, fra naturens siden, indrettet til at ernære sig ved både vegetabilske og animalske fødekilder. Det er velkendt, at veganere og vegetarer er i risiko for B12-vitaminmangel [6] og derfor anbefales tilskud af B12vitamin, f.eks. i tabletform. Det bemærkes, at selv vegetarer, der spiser mælkeprodukter og æg daglig ikke nødvendigvis får til strækkeliget B12-vitamin [7].

Når der ændres i de nye kostråd, må man antage at fødevarestyrelsen har vurderet, at man får tilstrækkeligt (og med en passende margin) B12-vitamin, hvis der spises efter anvisningerne. Man skal dog ikke underkende, at rådene næppe vil blive fulgt fuldstændigt som de er givet. Mange vil sikkert stadig spise mere animalsk end anbefalet, men det forekommer sandsynligt, at der også er grupper der fremover vil spise markant færre animalske produkter.

EFSA vurderer, at et passende dagligt indtag af B12 vitamin for voksne er 4 μg dagligt [8], mens man i Danmark holder sig til de nordiske næringsstofanbefalinger på 2 μg dagligt. I Nordeuropa ligger det typiske indtag for voksne på 5-7 μg dagligt [8] og det vel og mærke med et aktuelt forbrug af animalske fødevarer, der er markant større end anbefalet. 

Følger man de nye kostråd og spiser eks. æg, kotelet, torsk, laks, mælk og ost i de anbefalede mænger, får man omkring 3,5 μg dagligt. Udelader man blot laks og mælk falder indtaget til ca. 1,2 μg dagligt. Vælges andre specifikke levnedsmidler fra samme kategorier kan der opnås både højere og lavere B12-indtag, men regnestykket illustrerer alt andet lige, at man opererer tæt på grænsen for, hvad kroppen har behov for. Mange vil sikkert stadig spise mere animalsk end der ernæringsmæssigt er behov for, men signalet om færre animalske fødevarer kan givetvis flytte de grupper, der i forvejen, spiser sparsomt fra dyreriget, i retning af B12-mangel. 

L&F: Bivirkningerne for B12-mangel kan opstå flere år efter man er stoppet med at spise animalske produkter. Kunne du forestille dig, at vi først ser en mere udvidet B12-mangel om nogle år? 

Christian Vestergaard: B12 vitamin optages over tarmen, anvendes i kroppens celler, udskilles via galden fra leveren, og en stor del (men ikke alt) optages igen over tarmen. Desuden producerer tyktarmens bakterier også B12-vitamin, der optages i kroppen. Derved fungerer leveren som stødpude for perioder, hvor der måtte mangle B12 i kosten. Der er derfor en forsinkelse på helt op til 2-5 år fra evt. B12-vitaminmangel i kosten til evt. mangelsymptomer optræder [9]. Symptomerne på B12-mangel er f.eks. træthed, koncentrationsbesvær, psykiske problemer, småinfektioner og maveproblemer. Alle tilstande, der er lette af forveksle med mange andre helbredsproblemer. Med faldende indtag af animalske fødevarer i kostanbefalingerne og de nye tendenser med plantebaserede erstatninger for f.eks. kød og mælk, vil det vil derfor nok være relevant, at man monitorer B12-status i befolkningen.

L&F: Der findes også B12-vitamin i nogle vegetabilier. Er det noget, der kan bidrage med B12 til kosten?

Christian Vestergaard: B12-vitamin findes stort set kun i animalske fødevarer. Der er eksempler på at der findes B12 i vegetabilier, men dette er i mængder der er helt irrelevante i ernæringsmæssig sammenhæng. Den eneste undtagelse er alger. Her kan findes endog ganske store mængder, men alger indgår normalt ikke i human kost og i tillæg er det B12 man kan finde i alger, på en inaktiv form som mennesker ikke kan udnytte [10]. Ny forskning tyder på, at det i fremtiden vil være muligt at udnytte specifikke bakteriers evne til at fremstille B12-vitamin ved fermentering af udvalgte vegetabilier. Hvorvidt der vil kunne dannes tilstrækkelige mængder biologisk aktivt B12-vitamin til at kompensere for animalske fødevarer, er endnu uklart [11].

Det lyder altså ikke til at man skal være bekymrede for B12-mangel. Man bør dog være opmærksom på risikoen for B12-mangel, hvis man vælger at spise 100% plantebaseret over en længere periode. Spiser man efter kostrådene, bør man få de næringsstoffer som kroppen har brug for. Dog spiser de færreste efter kostrådene. 

Hvis du har spørgsmål om B12-vitaminmangel, eller vitaminet generelt, er du velkommen til at kontakte Christian Vestergaard på mail cve@teknologisk.dk.

Kilder: 
[1] Officielle anbefalinger og kostråd – ja tak, af Markedsanalyseafdelingen hos Landbrug & Fødevarer 
[2] Faktaark om kostrådene, af Fødevarestyrelsen
[3] Statistik om vegetarisk levevis i Danmark, af Vegetarisk Forening & COOP Analyse
[4] B12-vitamin, af Ernæringsfokus
[5] NNR 2012
[6] Vitamin B12 among Vegetarians: Status, Assessment and Supplementation
[7] Vitamin B-12 status, particularly holotranscobalamin II and methylmalonic acid concentrations, and hyperhomocysteinemia in vegetarians
[8] Scientific Opinion on Dietary Reference Values for cobalamin (Vitamin B12)
[9] Vitamin B12 Deficiency
[10] Biologically active vitamin B12 compounds in foods for preventing deficiency among vegetarians and elderly subjects
[11] An easier way to go veggie: Vitamin B12 can be produced during dough fermentation