Nyhed, 02.november 2021

Kender du til Agro Food Park?

Er du en iværksættervirksomhed eller en etableret virksomhed, har du gavn af kontakt med andre i fødevareklyngen - bliv lejer i Agro Food Park i Aarhus!

Hvad er Agro Food Park?

Når det handler om fødevarer, rummer fremtiden både muligheder og udfordringer. Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, men ressourcerne er de samme. At udvikle en bæredygtig fødevareproduktion, kræver de rigtige mennesker i det rette miljø. Agro Food Park samler viden om fødevarer ved at rumme over 80 virksomheder med tilsammen 1200 medarbejdere.

Hvad er fordelene ved at blive en del af Agro Food Park?

Den korte afstand mellem virksomhederne i Agro Food Park sikrer samarbejdsmuligheder mellem virksomheder med forskellige branchespecialiseringer. Samtidig kommer virksomhederne i Agro Food Park tæt på det uddannelses- og vidensmiljø som Aarhus rummer. Det kan være med til at sikre adgang til den viden og rekruttering virksomhederne har brug for. Missionen for Agro Food Park er at forbinde kompetencer inden for landbrugs- og fødevareerhvervet, hvilket skal sikre udviklingen af en bæredygtig produktion og bæredygtige produkter.

Hvad får man som lejer i Agro Food Park?

 Du kan leje alt fra et enkelt skrivebord som iværksætter til et samlet lejemål til din etablerede virksomhed eller købe en grund og bygge et domicil. Agro Food Park afholder året igennem faglige og sociale arrangementer, der giver medarbejdere og virksomheder fagligt input, mulighed for at mødes på tværs og er dermed også med til at binde virksomhederne sammen og sikre videndeling på kryds og tværs.

Med etableringen af det tredje flerbrugerhus ’Treeren’ bliver det muligt for endnu flere virksomheder at blive en del af Agro Food Park og få glæde af den viden og de netværks- og samarbejdsmuligheder, der er til rådighed. Du kan læse mere om den nye bygning på Agro Food Parks hjemmeside.

 

Har du nogle som helst spørgsmål angående Agro Food Park, så kontakt direktør Anne-Marie Hansen på mail amh@agrofoodpark.dk.

Kontakt