Nyhed, 03.april 2023

Bliv klogere på de nye ingredienscertifikater til eksport

Generelle ingredienscertifikater til eksport til tredjelande har længe været efterspurgt. Læs med om de nye ingredienscertifikater her.

Landbrug & Fødevarer bidraget aktivt i tilblivelsen af Fødevarestyrelsens tre nye ingredienscertifikater til eksport til tredjelande. Disse certifikater omfatter ingredienser til foder samt animalske og ikke-animalske ingredienser til fødevarer.

Et behov for generelle eksportcertifikater til ingredienser

Eksportcertifikater til ingredienser til tredjelande (dvs. lande uden for EU) har længe været efterspurgt i takt med den danske ingrediensbranches øgede innovationskraft og ledende markedsposition indenfor udvikling af bæredygtige og funktionelle foder- og fødevareingredienser. Gennem en tæt dialog med branchen og vores virksomhedsmedlemmer, har Landbrug & Fødevarer erfaret en stigende efterspørgsel på generelle certifikater, der dækker over ingrediensvirksomhedernes respektive produktkategorier. Vi er derfor indgået proaktivt i udarbejdelsesprocessen af de nye ingredienscertifikater. 

I dette skriv finder du information om de nye certifikater på animalske og ikke-animalske ingredienser til foder og fødevarer samt hvor de kan tilgås på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

De nye ingredienscertifikater 

OEC, FS-certifikater og eksportcertifikater

De nye ingredienscertifikater falder indenfor kategorierne OEC og FS-certifikater. Officielle eksportcertifikater (OEC) anvendes til partispecifikke forsendelser, mens Fritsalgscertifikater (FS) kan benyttes til virksomheds- og produktregistreringer, f.eks. vareprøver. 

OEC og FS-certifikater er kun baseret på attestationer, som er gældende i EU-lovgivningen. Derfor kan de kun benyttes til produkter, som er frit omsættelige i EU. Certifikaterne kan anvendes til eksport til tredjelande, hvor der ikke allerede foreligger et eksportcertifikat, der omfatter det pågældende produkt. Eksportcertifikater (EC) kan i særlige tilfælde anvendes til eksport af produkter, som ikke kan afsættes på det europæiske marked eks. grundet produktets varebetegnelse. 

På Fødevarestyrelsen hjemmeside kan du læse mere om de pågældende certifikater.

Her kan du desuden tilgå en liste over allerede eksisterende OEC, FS- og eksportcertifikater (EC).

På certifikatbasen offentliggøres certifikater til eksport, som udarbejdes på baggrund af aktuelle behov for myndighedsattestering eller anmodninger fra brancheorganisationer og eksportører. Certifikatdatabasen kan tilgås på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Se desuden vejledningen til søgning i certifikatdatabasen.

Kontakt

I tilfælde af tvivlsspørgsmål om hvilket certifikat der bør anvendes, kan chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Annette Dresling kontaktes på mail: adr@lf.dk.

Kontakt