Ny ingrediens kan nedsætte antibiotikaforbrug ved smågrise

Virksomheden LactoLink, Aarhus Universitet (AU), forsknings- og udviklingsorganisationen SEGES Innovation og R2 Agro A/S samarbejder om et projekt, der fokuserer på at udnytte permeat fra danske mejerier. Permeat er en sidestrøm, der stammer fra produktion af valleproteiner, hvid ost, skyr og andre mejeriprodukter. Permeatet har et lavt tørstofindhold da det primært består af vand, laktose, mineraler, en smule protein og nogle gange mælkesyre. Meget permeat udnyttes til produktion af laktose- eller permeatpulver, hvor andet bruges som foder til grise eller til produktion af biogas.  Idéen med projektet er at tilsætte to gærstammer til permeatet, der agerer substrat for gæren. Laktosen fungerer som kulhydratkilde og urea fungerer som kvælstofkilde til opformering af gærcellerne, der resulterer i en biomasse af gær. Produktet er altså ikke permeatet, men selve gæren!

Gæren skal efterfølgende inddampes og tørres til pulver og tilsættes foder til smågrise ved fravænning. Inddampningen vil være med brug af MVR (Mecanical Vapor Recompression), hvor fordampningsvarmen genbruges og således giver en meget energieffektiv inddampning. Ved fravænning overgår smågrisene fra mælk til foder, hvilket kan påvirke deres tarmsystem og dermed tarmfunktionen. Mikrobiotaen i det nye staldmiljø, og mødet med nye grise, har ligeledes en indvirkning på smågrisene. De ændrede livsbetingelser kan svække grisens immunsystem, hvilket øger forbruget af antibiotika. Det er derfor relevant at tænke i nye innovative løsninger, der kan nedsætte forbruget af antibiotika. 

Sundhedsfremmende foder

YeastHealth projektet har fået et tilskud på knap 5 mio. DKK fra Grønt Udviklings- & Demonstrationsprogram (GUDP). Målet med YeastHealth-projektet er at udvikle en funktionel ingrediens, der kan tilsættes i små mængder til smågrisens foder i perioden omkring fravænning, hvor det forventes at have en positiv effekt på grisenes tarmfunktion og dermed øge modtagelighed overfor infektion. Den sundhedsfremmende effekt skyldes det høje indhold af betaglukaner og mannanoligosakkarider i gæren. 

De fire samarbejdspartnere, LactoLink, AU, SEGES Innovation og R2 Agro bidrager hver især med forskellige fagkompetencer til gavn for projektet. LactoLink blev stiftet i 2020 og har udviklet processen med at omdanne permeat til gærbiomasse. Firmaet har konstrueret et lille anlæg som har demonstreret processen på Nørager Mejeri (ejet af Nordex Food A/S) ved Hobro, og skal i projektet opskalere processen. Firmaet er i projektet ansvarlig for fremstilling af gærbiomassen, herunder for optimering af processen for at opnå et produkt of høj og standardiseret kvalitet. 

Et vigtigt skridt mod udvikling af foderingredienser

AU analyserer den kemiske sammensætning af det færdige produkt efter tørring for at identificere de optimale betingelser for tørring af fodertilskuddet og for at opnå et ensartet produkt. Når den optimale fremstillingsproces er bestemt, vil AU gennemføre et forsøg med smågrise hvor de podes med E. coli-bakterier. Efterfølgende vil AU undersøg evnen af produktet til at forebygge diarré og udskillelse af  bakterien hos grise, der har indtaget gærtilskuddet i foderet. Efterfølgende overtager SEGES Innovation, hvor formålet er at opskalere forsøget på en større grisebesætning. Forskellige doseringer af gærproduktet skal testes op mod en traditionel foderblanding til smågrise. Her vil SEGES Innovation vurdere de sundhedsfremmende effekter ved den innovative foderingrediens gennem en måling af grisenes tilvækst og antal diarrébehandlinger, lyder det fra Hanne Maribo, chefforsker i SEGES Innovation. AU vil også analysere prøver fra grise i dette forsøg for at undersøge effekten af gærproduktet på tarmsundhed. R2 Agro A/S bidrager med at kommercialisere det færdige produkt.

YeastHealth-projektet er et vigtigt skridt i retning mod at udvikle foderingredienser, der sikrer høj sundhedsstatus og velfærd blandt smågrise i fravænningsperioden. Ved at opgradere restprodukter af lav værdi til funktionelle ingredienser, bidrager dette til ressourceeffektivitet og mindsker antibiotikaforbruget i en ellers kritisk periode, hvor smågrisene eksponeres over for nye bakterier.