Nyhed, 01.februar 2023

Deltag i klimakonferencen Agri-Food & Climate Circle

Ved du, hvordan vi kan reducere det klimaaftryk, vi udleder fra landbrugs- og fødevarebranchen?

Så del din viden med førende eksperter fra hele verden til den nye klimakonference Agri-Food & Climate Circle 2023, der løber af stablen d. 10.-11. maj 2023 i København.

Den internationale klimakonference Agri-Food & Climate Circle samler den internationale fødevareproduktion med udvikler- forskerverdenen for at sætte fokus på klimaløsninger. Konferencen afvikles af videns- og innovationshuset SEGES og løber over to dage. Programmet kombinerer præsentationer, paneldiskussioner og debatter indenfor emnerne:

 •  Dokumentation af grønne initiativer
 •  Cirkularitet og optimal ressourceudnyttelse
 •  Forbrugernes indflydelse på den grønne omstilling
 •  Bæredygtig anvendelse af jorden
 •  Bæredygtig husdyrproduktion
 •  Skiftet til mere vegetabilsk protein
 •  Brug af bioteknologi som alternativ kilde til protein

Klimakonferencen er den første i verden, som samler eksperter på tværs af fagområder for at udvikle effektive tiltag, der skal løse klimaudfordringer og reducere CO2-aftryk indenfor landbrugs- og fødevaresektoren. Som deltager får du mulighed for at bidrage til nye innovative grønne idéer relevant for både virksomheder og myndigheder. 
En lang række grønne idéer er allerede indsendt og har fået plads i programmet. 

Klik her for tilmelding eller hvis du ønsker at læse mere om konferencen

Klik her for at downloade programmet.  

Har du spørgsmål til arrangementet bedes du kontakte Christine Ilsøe fra SEGES på mail: chil@seges.dk 

Kontakt