Nyhed, 01.juni 2023

Ny vejledning om baggrundscertifikater

Fødevarestyrelsen har den 25. maj lagt en ny vejledning på deres hjemmeside om brug af baggrundscertifikater.

Fødevarestyrelsen (FVST) har den 25. maj lagt en ny vejledning på deres hjemmeside om brug af baggrundscertifikater ved samhandel af fødevarer, foder og animalske biprodukter mellem EU-lande, hvor varerne i sidste ende skal eksporteres til et tredjeland. Baggrundscertifikaterne skal bruges til at dokumentere særlige tredjelandskrav, som rækker ud over gældende EU-lovgivning.

Vejledningen var i høring for et år siden, men der er først kommet svar fra FVST for nylig. FVST har efterfølgende valgt at lægge vejledningen på hjemmesiden med tilhørende frister for ikrafttræden. Som I kan se, er brugen af baggrundscertifikater trådt i kraft den 1. maj med en overgangsperiode på 6 måneder for fortsat brug af de ”gamle” samhandelscertifikater.

Du finder links til baggrundscertifikaterne her:

Vær opmærksom på, at FVST har fået ny hjemmeside, og derfor ser layoutet anderledes ud end vanligt.

Kontakt 

Har du spørgsmål til vejledningen om de nye baggrundscertifikater eller er du i tvivl om de har relevans for din virksomhed, bedes du kontakte Ole Vangsted Ellefsen, sektorchef i Landbrug & Fødevarer på mail: ovel@lf.dk 

Kontakt