Dakas bæredygtighedsrapport følger allerede ESG-strukturen

Nye krav til bæredygtighedsrapportering

Lige om hjørnet venter nye krav og standarder for virksomheders bæredygtighedsrapportering. Dette sker i forlængelse af CSRD-direktivet fra EU (Corporate Sustainability Reporting Directive), som et led i EU's ’Green Deal’s overordnede bæredygtighedsstrategi. Her forpligter virksomheder sig til at indsamle og afrapportere bæredygtighedsforhold indenfor kategorierne Environmental, Social og Governance. Daka har i deres seneste bæredygtighedsrapport for 2022 valgt at opbygge den efter ESG-strukturen. Her er det både klimatiltag, sociale forhold og virksomhedsledelse, der tilsammen skal tegne et billede af virksomheds bæredygtighedsprofil. 

Daka giver naturens ressourcer tilbage 

Daka er et vigtigt led i landbrugs- og fødevaresektorens livscyklus, hvor de aftager og genanvender restprodukter fra forskellige forretningsområder og omdanner dem til foderingredienser, gødning og biodiesel. Her er de med til at sikre at ressourcerne forbliver så højt oppe i ressource-hierarkiet som muligt. Virksomheden er inddelt i fire forretningsområder, indsamling af døde dyr fra landbruget, indsamling af slagteribiprodukter som forarbejdes til kæledyrsfoder og foderingredienser, indsamling af madaffald til biogasproduktion og sidst men ikke mindst produktion af 2.-generationsbiodiesel baseret primært på animalsk fedt.

Med virksomhedens seneste bæredygtighedsrapport, er nye data med til at illustrere bæredygtighedsstrategien. Nye værktøjer er blevet udviklet, som muliggør at de individuelle forretningsenheder kan udfylde og afrapportere data til LCA-rapporterne på løbende basis. Disse værktøjer skal ifølge kommunikationschef i Daka Søren Mohr Jensen være med til at give et facetteret og udfoldet billede af virksomhedens bæredygtighedsprofil. Værktøjerne skal desuden pege på fremtidige udviklingspotentialer. Optimeringsprojekter indenfor blandt andet energiforbrug er eksempler på kontinuerlige tiltag, som Daka arbejder med. Nye strategier og politiker skal beskrives, håndteres og implementeres.

Arbejdsprocessen frem til seneste bæredygtighedsrapport har tydeliggjort at alle parter af forretningen skal involveres. Førhen var det primært ansatte med fokus på energi, der sad med dataregistrering. I dag er alle aktører derimod involveret fordi det er blevet vigtige elementer i driften i alle afdelinger, det prioriteres og tapper ind virksomhedens fælles værdigrundlag. Helt lavpraktisk har Daka udnævnt bæredygtighedsambassadører på fabrikkerne, som skal bidrage til implementeringen af nye bæredygtige tiltag i dagligdagen.

Kommunikations- og Marketingschef Søren Mohr Jensen er glad for at de har påbegyndt implementeringen af ESG tidligt i forløbet. Det er en tidskrævende proces at indsamle og fortolke data. Analyserne har desuden tilvejebragt nye perspektiver, som lægger op til yderligere undersøgelser fremadrettet.

Et socialt ansvar

Social ansvarlighed er ligeledes en hjørnesten i Dakas bæredygtighedsrapport. Virksomhedens sociale ansvar bunder primært i håndtering af medarbejdere og påvirkning af lokalsamfundet. Det kommer formentlig ikke som en overraskelse, men håndtering af døde dyr er ikke lugtfri, og der kommer da i ny og næ klager fra de omkringliggende beboere. Denne problemstilling tager Daka hånd om ved at implementere tiltag og teknologier, der skal begrænse lugtgener i lokalområdet. Med ønsket om at sikre større gennemsigtighed har Daka etableret et dialogforum, som inviterer politikere og lokalbefolkningen indendørs for at give indblik i produktionsplaner og strategier. Søren Mohr Jensen fortæller os også, om en blog han driver for Daka, hvor han hver uge informerer lokalsamfundet om nye produktionstiltag for at øge gennemsigtigheden og varsle når der sker ekstraordinære aktiviteter på fabrikken.

Veterinær- og fødevaresikkerhed som førsteprioritet

Hos Daka sikrer man at døde eller sygdomsramte dyr ikke går til spilde. Deres ypperste opgave er at sikre en høj fødevaresikkerhed i den animalske værdikæde. Den slags ting skal være i orden, hvis man vil være et godt eksportland med tillid fra omverdenen, fortæller Søren Mohr Jensen. Sporbarhed er nøglen, og denne opretterholder Daka bl.a. ved at køre specialtransport ved udbrud af alvorlige sygdomme som f.eks. fugleinfluenza, så disse dyr ikke bliver hentet af de lastbiler, som henter de selvdøde dyr ude på gårdene i dagligdagen. Arbejdet med veterinær- og fødevaresikkerhed foregår i tæt samarbejde med slagterierne, landmændene, Landbrug & Fødevarer samt myndigheder.

Daka arbejder med veterinær- og fødevaresikkerhed ved at opretholde et effektivt logistiksystem, hvor planlægning af opsamlingsruterne og elektronisk sporbarhed er helt essentielt, samt grundig rengøring og desinfektion af transportmidlerne - alt sammen i overensstemmelse med omfattende EU-lovgivning. Døde dyr skal hentes så hurtigt som muligt. Ikke kun fordi landmændene gerne vil af med dem, men også fordi jo friskere det døde dyr er, desto nemmere at det af udvinde især fedt fra dyret. Faktisk henter Daka nogle af de døde dyr ned til et kvarter efter, at landmanden har indberettet dyret.

Foreningen ’ReFood mærket’ – det er nemt at få ren samvittighed

Daka er, sammen med Landbrug & Fødevarer, Stop Spild Af Mad og Food & Bio Cluster, medstifter af det såkaldte ’ReFood mærket’, der er en ordning for aktører inden for fødevaresektoren. Det er gratis at få en REFOOD certificering, og når du er en del af ReFood mærket, viser man sine kunder eller gæster, at man gør en aktiv indsats i kampen mod madspild! ReFood mærket blev i sin tid til pga. de nye affaldssorteringskrav, som var udfordrende at få implementeret ude i køkkenerne. Daka, Landbrug & Fødevarer, samt andre aktører, gik sammen om at lave en række arbejdsgange til den daglige madlavning. Alt sammen med håbet om at inspirere til, hvordan det er muligt at mindste madspild og hvordan madrester kan inkorporeres i vores mad på ny. Daka ReFood, der er én af Dakas fire forretningsområder, behandler indsamlet fritureolie og madaffald fra f.eks. hoteller, restauranter og storkøkkener som de omdanner til biogaspulp og biodiesel.

Når vi afslutningsvist spørger Søren Mohr Jensen ind til fremtidsvisionerne for Daka, nævner han energioptimeringsprojekter som en vedvarende fremtidsvision. Derudover står Daka overfor den opgave at påbegynde den omfattende mængde af politikker, der skal beskrives og implementeres i virksomheden som led i det nye CSRD-direktiv fra EU.