
Der styrker afgrøders modstandskraft over for klimaforandringer og reducerer CO2-udledningen fra global fødevareproduktion.
Agrobiomics er en dansk Ag-tech virksomhed, der udvikler biostimulanter til at fremme den grønne omstilling i landbrugssektoren og sikre global fødevaresikkerhed. Deres biostimulanter, der er baseret på naturlige kilder, hjælper afgrøder med at modstå abiotisk stress som tørke og høj salinitet – udfordringer, der kun bliver mere presserede i takt med klimaforandringernes fremmarch. I øjeblikket tester virksomheden sine løsninger på tværs af tre kontinenter i både almindelige afgrøder som soja, majs og ris samt højværdiafgrøder som tomater og peberfrugter.
Biostimulanter er produkter, der stimulerer planters naturlige processer og dermed forbedrer både udbytte og kvalitet. Agrobiomics’ løsninger øger planternes nærringsstofoptagelse, fremmer jordens mikrobiologiske aktivitet og styrker afgrødernes tolerance over for stress som følge af klimaforhold. Ifølge Adm. Direktør, Ananda Scherner, tilfører biostimulenter ingen kendte ulemper til dyrkningssystemet, når de anvendes korrekt. Med lavt doseringsbehov integreres biostimulanterne nemt i eksisterende landbrugspraksis uden krav om yderligere udstyr eller ændringer i dyrkningsmetoder.

Virksomhedens innovation bygger på forskning fra Danmarks Tekniske Universitet, hvor det videnskabelige fundament for biostimulanterne blev lagt. Agrobiomics arbejder nu intensivt på at sikre en skalerbar og økonomisk fremstillingsproces og teste teknologien i marken. Selvom fokus aktuelt er på én teknologi, planlægger Agrobiomics at udvide med flere biologiske løsninger til landbruget i fremtiden.
Agrobiomics opererer på eksportmarkeder som Brasilien, USA, Sydeuropa, Afrika og Asien, hvor de gennemfører feltforsøg. Disse markeder er udvalgt ud fra biostimulanternes potentielle effekt i regioner med særlige klimaudfordringer. Virksomheden indgår partnerskaber med internationale aktører for at udvide sin globale rækkevidde.

Agrobiomics’s vision er klar: At gøre landbruget mere robust over for klimaforandringer ved hjælp af biologiske løsninger. Deres produkt forventes at kunne spare over 20 millioner tons CO2 årligt, fordi landmænd kan producere den samme mængde fødevarer på mindre areal. Omlægges det sparede areal til skov, bliver CO2-besparelsen selv sagt endnu større. Agrobiomics positionerer sig således som en central aktør i fremtidens bæredygtige landbrug.
For yderligere information kontakt:
Ananda Scherner
CEO Agrobiomics
Mobil: (+45) 2257 9089
Mail: ananda@agrobiomics.bio