
Klar til at levere?
I 2023 sætter Landbrug & Fødevarer ekstra fokus på den offentlige sektor som aftager af økologiske råvarer og let forarbejdede produkter fra planteriget.
Er du og din virksomhed interesseret i afsætte til den offentlige sektor?
Hvis ja, så brug gerne 3 minutter på at læse med her. I dette forår hjælper jeg, sektorchef for planter og planterige fødevarer, Lærke Lund, kommuner og regioner i hele landet med at finde økologiske leverandører af både råvarer og let forarbejdede produkter fra planteriget. Og jeg vil gerne tænke din produktion ind i denne indsats.
Jeres afgrøder/produkter og de offentlige køkkener
Flere og flere indkøbere og måltidsansvarlige er optagede af at styrke andelen af planterige fødevarer i de offentlige måltider. I løbet af foråret og sommeren glæder mit team og jeg os til at samle et overblik til kommuner og regioner, der viser hvilke økologiske råvarer og produkter de kan finde og hos hvem.
Det betyder at indkøbere og måltidsansvarlige kan finde/efterspørge specifikke produkter hos lokale producenter. Både i samarbejde med grossister eller direkte.
Hvorfor er det vigtigt?
Den offentlige sektor er en spændende aftager. Kommuner og regioner står for i alt 650.000 måltider, og der er både stort potentiale og megen interesse overfor alt fra planteriget i denne tid.
Hvilke økologiske produkter kan komme med på kort/oversigt
Frugt/bær
Grøntsager
Kartofler
Bælgfrugter
Frø og kerner
Let forarbejdede produkter fra planteriget*
(tørrede, afskallede, opvarmede etc – spørg os endelig, hvis du er i tvivl )
Vil du med på kortet/oversigten over producenter?
Tilmeld dig via dette link. Det tager ca. 3 minutter.
Om ’Klar til at levere’
I 2023 sætter Landbrug & Fødevarer ekstra fokus på den offentlige sektor som aftager. Det gør vi bl.a. via ’Klar til at levere’, som er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug. Indsatsen består af tre dele. 1) Synliggørelse af de økologiske producenter, der gerne vil samarbejde og levere til det offentlige 2) Styrket samarbejde med grossister, udbydere af offentlige indkøbsaftaler og foreningen af offentlige indkøbere og 3) Formidlingen af oversigten til måltidsansvarlige og indkøbere i kommuner og regioner i hele landet.