Nyhed, 01.april 2023

Tid til at nominere kandidaterne til EU Organic Awards

EU hylder økologer i den økologiske værdikæde, som har gjort en særlig indsats for bæredygtige innovative tiltag. Hvem skal have prisen i 2023?

Kender du en økologisk landmand, en virksomhed i den økologiske fødekæde eller et område, der har gjort det ekstra godt i forhold til innovative, bæredygtige løsninger i deres økologiske produktion? Så har du mulighed for at nominere dem til EU Organic Awards. Ansøgningsrunden er åben frem til 14. maj. 

For anden gang skal EU Organic Awards uddeles. Priserne uddeles i syv kategorier:

  • Bedste økologiske landmand (både mand og kvinde),
  • Bedste økologiske region,
  • Bedste økologiske by,
  • Bedste økologiske distrikt,
  • Bedste SMV i den økologiske fødekæde,
  • Bedste økologiske forhandler

Bedste økologiske restaurant/food service. Så kender du, eller er du selv en økologisk landmand, et område eller en virksomhed, som ved innovative, bæredygtige løsninger har skabt reel merværdi til økologien, så er det nu du skal sende en ansøgning til Organic Awards.

Ansøgningsrunden er åben frem til 14. maj 2023.

Du kan læse mere om EU Organic Awards, ansøgningskriterier og tidligere vindere på Kommissionens hjemmeside.