
Kom til Økologisk Sommermøde
Økologisk grønsagsproduktion, biodiversitet og debat om erhvervspolitiske emner med øko-twist. Det er på programmet, når Økologisektionen holder sommermøde.
Vi besøger det spændende økologiske landbrug Agernæs Øko i det smukke landskab ved Helnæs på Sydfyn.
Landbruget er på 470 hektar, og her spiller produktion af økologiske grønsager en stor rolle. Her dyrkes der bl.a. løg, kål, hokkaido, ærter, selleri og meget mere. Agernæs Øko har også fokus på at skabe øget biodiversitet – særlig fokus er der på funktionel biodiversitet – samtidig har gården produktion af 5.500 økologiske slagtegrise om året.
”Agernæs Øko er en super spændende bedrift. De har gang i mange inspirerende tiltag, når det handler om økologisk grønsagsdyrkning, biodiversitet og dyrevelfærd. siger Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen.
På sommermødet, er der også mulighed for at møde Landbrug & Fødevarers administrerende direktør Merete Juhl som sammen med Hans Erik Jørgensen debatter aktuelle erhvervspolitiske emner på økologiområdet - og i landbruget generelt.
Derudover byder aftenen byder også på faglige oplæg om muligheder for at komme i gang med økologisk grønsagsdyrkning ved Richard de Visser fra Hortiadvice og om funktionel biodiversitet ved Bent Rasmussen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
”Så kom og bliv inspireret, giv dit besyv med i debatten og få en hyggelig aften i selskab med gode øko-kollegaer. Vi glæder os til at se jer alle, siger Hans Erik Jørgensen
Tid og sted
Tirsdag den 6. juni 2023 kl. 17- 21.30 hos Agernæs Øko
SIDSTE FRIST FOR TILMELDING: FREDAG DEN 2. JUNI KL. 10