Aftale om grøn trepart – godt eller skidt for økologien?
I L&F Økologi kommer vi til at lægge kræfter i at få omsat den politiske aftale til noget, der i praksis kan fungere for erhvervet.
I sidste uge landede aftalen om ”Et grønt Danmark” – resultatet af indsatsen i den grønne trepart. Aftalen anerkender økologisk produktion som en vigtig del af den grønne omstilling og bekræfter målet om at fordoble det økologiske areal inden 2030, da det er til gavn for både miljø, drikkevand og natur.
Vi har i L&F arbejdet for at sikre, at økologien blev tænkt med ind. Derfor er vi også glade for, at aftalen så tydeligt tager stilling, at der også skal være plads til økologi i fremtidens landbrug. Herunder at der skal være hurtig godkendelse af klimatiltag og teknologier til økologiske bedrifter. Det gælder for eksempel græsningsdage og naturlige nitrifikationshæmmere.
Klimaeffekter og ESGreen Tool
Det er også vigtigt, at de klimaeffekter, der allerede er indbygget i den økologiske produktionsform, kommer til at tælle med i det grundlag, man reguleres ud fra. Derfor er det også helt centralt, at de data, der skal indgå i afgiftsberegningen, skal kunne opstilles i et bedriftsregnskabsværktøj som fx ESGreen Tool, så man kan indregne sine egne tal.
Det fortsatte arbejde
I forhold til hvordan den kommende regulering præcis vil blive for økologien, kan der dog endnu ikke siges ret meget konkret. For det første er aftalen ikke endelig vedtaget af de politiske partier og for det andet er der mange forhold, som endnu mangler at blive specificeret. Det gælder for eksempel i forhold til beregning af et bundfradrag, som jo har stor betydning for den endelige afgift fra en bedrift.
Men når man læser hensigten i aftalen under afsnittet om økologi (se nedenfor), så står det tydeligt, at reguleringen ikke må have særskilt negative effekter for den økologiske produktion. Derfor må vi tro på, at den kommende regulering i praksis ikke kommer til at ramme økologer hårdere end alle andre. Det er i hvert fald udgangspunktet for det arbejde, vi i L&F Økologi kommer til at lægge i at få omsat den politiske aftale til noget konkret, økologer også kan leve med.
AFSNIT OM ØKOLOGI I AFTALE OM ET GRØNT DANMARK
Parterne noterer sig, at det er regeringens ambition at fordoble det økologiske areal i 2030 i henhold til landbrugsaftalen fra 2021. Der er stor usikkerhed om de langsigtede effekter for økologisk produktion af at pålægge landbruget en CO2e-afgift. På den ene side er økologiske producenter mindre CO2e-intensive relativt til konventionelle producenter. På den anden side har økologer færre teknologiske omstillingsmuligheder og virkemidler sammenlignet med konventionelle pga. de økologiske regler, hvor flere teknologier og praksisser ikke er tilladte eller mulige, herunder særligt fodertilsætning. Hvorvidt en CO2e-afgift generelt vil indebære mere eller mindre økologisk produktion, vil afhænge af hvilke af ovenstående effekter, der dominerer.
Parterne er enige om, at en samlet klimaløsning for dansk landbrug ikke skal fortrænge økologisk produktion i forhold til konventionel produktion. Økologi er således en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget og i fremme af dyrevelfærd. En øget omlægning til økologisk arealanvendelse vil fremme en produktion med færre sprøjtemidler gavn for miljø, drikkevand og natur. Parterne noterer sig på den baggrund, at regeringen vil gennemføre en analyse af effekterne på økologisk landbrugsproduktion frem mod genbesøg af landbrugs-aftalen, herunder med henblik på at afdække de teknologiske muligheder og praksisser for økologer. I den forbindelse belyses også mulighederne for et mere direkte samspil mellem økologiske arealer og drikkevandsbeskyttelse. På baggrund af analysen vil der kunne tages stilling til, om basissatsen for økologisk arealtilskud skal justeres inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik med henblik på at modvirke evt. negative effekter på økologisk produktion af en CO2e-afgift. Initiativer finansieret af EU’s landbrugsstøtte er forligsbundet i regi af forligskredsen bag landbrugsaftalen frem til 2030, og en omprioritering vil derfor kræve godkendelse af forligskredsen i tillæg til EU-Kommissionen.