Fælles retningslinjer for regenerativt landbrug

Regenerativt landbrug er en produktionsform, der ser ud til at kunne levere positivt til en mere bæredygtig fødevareproduktion. Med den rigtige tilgang tyder alt på, at regenerativ praksis giver meget mere kulstof i jorden, en sundere og mere frugtbar og robust jord, øger biodiversiteten og bidrager til mere natur.

Flere store virksomheder har de seneste år rettet deres blik mod de regenerative tanker og har italesat målsætninger og ønsker om, at flere af deres produkter skal komme fra regenerativt landbrug. Regenerativt landbrug er imidlertid ikke fast defineret, ligesom det i Danmark endnu ikke er muligt at få certificeret regenerativt landbrug.

Men at være regenerativ må vel grundlæggende indebære, at man baserer sit dyrkningssystem på at skabe synergi med jordens mikroliv og de naturlige biologiske processer. Det har økologer praktiseret i mange årtier og den succes skal vi bygge videre på i den regenerative praksis.

Der findes allerede en lang række af ”regenerative skoler”, der på hver sin måde indeholder tiltag, der bidrager til regenerering eller gendannelse - særligt af kulstof i jorden. Det er f.eks. holistisk afgræsning, permakultur, økologi og Conservation Agriculture.

Foreningen for Regenerativt Jordbrug skriver på deres hjemmeside, at økologisk landbrug kan bevæge sig mod det regenerative ved at minimere jordbearbejdning og sikre mere plantedække, mens Conservation Agriculture kan bevæge sig mod det regenerative ved at gøre sig uafhængig af pesticider og kunstgødning. Der skal altså konkrete indsatser til.

I Økologisektionens bestyrelse i Landbrug & Fødevarer mener vi, at der er brug for en fælles definition og eventuelt en certificering – særligt hvis man gerne vil markedsføre og anprise produkter fra regenerativ produktion. Det er vigtigt at det bliver en landbrugsproduktion, der gør en reel forskel, så begrebet ikke bliver brugt som greenwashing af produkter fra en marginalt forbedret produktion.

Vi har i bestyrelsen følgende tanker om, hvad en regenerativ dyrkningspraksis bør indeholde af elementer:

Regenerativ produktion skal sikre kulstofopbygning i jorden via sædskifter og gødnings- og biomassetilførsel. Og der bør stilles særlige krav til sædskiftet, der skal sikre et kontinuerligt levende plantedække og stor artsdiversitet. I regenerativ produktion bør der ikke kunne anvendes pesticider, fungicider eller herbicider, og næringsstoffer bør være recirkulerede og kvælstofinputtet være organisk. Jordbearbejdning, og traditionel pløjning i særdeleshed, skal minimeres, særligt for at minimere jordpakning. Og husdyr bør ideelt set integreres i produktionen. Enten ved at det regenerative jordbrug selv har husdyr, eller hvis der indgås samarbejde mellem husdyrproducenter og regenerative planteavlere ift. gødning og eventuel afgræsning. 

Ovenstående elementer mener vi i Økologisektionens bestyrelse kunne være udgangspunkt for en definition af regenerativt landbrug i både Danmark og EU. 

På Økologisektionens årsmøde den 24. oktober 2024 sætter vi Regenerativt Landbrug til debat.  Mødet holdes hos Axel Månsson A/S. Sæt kryds i kalenderen.

Hvis du vil læse mere om, hvad regenerativt landbrug går ud på, så læs mere her: 

·         Økoportalen

·         Innovationscenter for Økologisk Landbrug

·         Foreningen Regenerativt Jordbrug

·         Læs eventuelt også om det amerikanske   certificeringssystem for økologisk regenerativt landbrug, Regenerative Organic Certified, ROC. 

·         Hør også podcast om regenerativt landbrug på ØKO-LYD   

Rigtig god sommer og høst til alle

Formand for Økologisektionens bestyrelse
Hans Erik Jørgensen