Grøn Trepart - hvor står vi?

Implementeringsaftalen om Grøn trepart, blev i november vedtaget af et bredt politisk flertal lige fra SF til Liberal Alliance. Aftalen sætter rammen for en kommende CO2-regulering af landbruget, men udgør også genbesøget af vandmiljøindsatsen. Aftalen træder dermed i stedet for landbrugsaftalen med virkning fra næste folketingsvalg.

For Landbrug & Fødevarer har det stor betydning, at det er lykkedes at få så bred politisk opbakning bag aftalen. Det sætter en stabil kurs for reguleringen af erhvervet, som kan videreføres trods skiftende regeringer.

Det er derfor også et vigtigt signal, at aftalen genbekræfter målet om fordobling af det økologiske areal i 2030, som også var del af Landbrugsaftalen. Det viser, at den overordnede kurs går i en retning, hvor økologien spiller en stadig større rolle.

Økologi som virkemiddel i den grønne omstilling

Det er også et vigtigt signal, at det fremgår af aftalen, at mulighederne for et mere direkte samspil mellem økologiske arealer og drikkevandsbeskyttelse samt økologiens bidrag til beskyttelse og genopretning af natur og biodiversitet skal belyses. Det er i direkte overensstemmelse med strategimålet I Landbrug & Fødevarer Økologi om, at økologien i højere grad skal bruges som et virkemiddel i den grønne omstilling.

Men hvordan det kommer til at udfolde sig i praksis, håber vi blandt andet få at se, når der i det kommende år skal arbejdes videre med en ny udledningsbaseret reguleringsmodel for kvælstof, som skal virke fra 2027. I Landbrug & Fødevarer Økologi arbejder vi for, at den nye model kvitterer for de effekter, der allerede er indbygget i den økologiske dyrkningspraksis så som lavt kvælstofinput, varieret sædskifte, flerårige græsmarker, mange efterafgrøder osv.

Konsekvensanalyse af klimaregulering

Et andet centralt økologitiltag i aftalen er, at der skal laves en analyse af, hvordan den kommende klimaregulering vil stille økologer i forhold til andre landmænd. Der er lagt op til, at princippet bag CO2e-afgiften vil være ens for konventionelle og økologiske landmænd. De økologiske produktionsregler afskærer dog økologer fra at bruge nogle af de klimateknologier, som konventionelle landmænd kan tage i brug for at nedbringe afgiften. Det gælder eksempelvis det syntetiske fodertilsætningsstof Bovaer til køer.

Regeringen vil derfor igangsætte en analyse af effekter af klimareguleringen på økologisk landbrugsproduktion med henblik på at afdække de teknologiske muligheder og praksisser for økologer. Eventuel konkurrenceforvridning, som følge af direkte teknologitilskud til konventionel produktion belyses også.

På baggrund af analysen vil politikerne bag aftale så tage stilling til, om basissatsen for økologisk arealtilskud skal justeres, så det modvirker en CO2e-afgifts eventuelle negative effekter på økologisk produktion.

I Landbrug & Fødevarer ser vi gerne, at der investeres i at få flere dokumenterede klimavirkemidler i spil til økologerne. Det gælder ikke mindst til de økologiske mælkeproducenter. Det er anerkendt viden, at lavere fodringsniveau og mindre ophold i stalden reducerer den mængde metan, der udledes fra dyrenes fordøjelse og fra gødningslageret.

Men ny viden er på vej fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, SEGES Innovation og Aarhus Universitet, der sammen undersøger den yderligere metanreducerende effekt af køernes afgræsning på marken (Klimaeffekt af køer på græs). I en foreløbig analyse Landbrug &Fødevarer Økologi har fået udarbejdet hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er det estimeret at en økologisk ko, der er på græs i sammenlagt 130 døgn på et år, har 17 pct. lavere klimagasudledning end en gennemsnitlig malkeko.

Lavbundsjorde

I aftalen om Grøn Trepart er det også besluttet at indføre en CO2-afgift på kulstofrige lavbundsjorde på 40 kr. pr ton CO2 fra 2028. Sigtet med afgiften er, at den kun skal berøre de lodsejere, der ikke ønsker at indgå i et udtagningsprojekt, når der forelægger en projektaftale eller er en del af en igangværende forundersøgelse.

I Landbrug & Fødevarer Økologi er vi særligt opmærksomme på, at afgiften kan komme til at ramme hårdere på økologiske bedrifter. Det skyldes, at økologer i alle dele af landet har mere lavbundsjord end konventionelle landmænd. Innovationscenter for Økologisk Landbrug har beregnet, at andelen af kulstofrige lavbundsjorde er 3,9 pct. i gennemsnit på konventionelle bedrifter og 6,4 pct. på økologiske bedrifter. Særligt for økologiske mælkeproducenter, hvor de pågældende jorde anvendes til staldnær afgræsning, kan det blive en udfordring at indgå i udtagningsprojekter. Det er dog endnu uklart, om de udtagne jorde fortsat vil kunne anvendes til afgræsning i et eller andet omfang.