Meget fra det grønne, med lidt men godt fra det animalske: Foto Rasmus Palsgaard
Nyhed, 02.januar 2025

Økologien i foodservice helt i front

Stort fokus på private køkkener, når Landbrug & Fødevarer i 2025 lancerer indsatser, der er designet til at løfte økologien til nye højder i foodservice.

Det grønne og det animalske, er ikke nødvendigvis modsætninger, når vi taler fremtidens menuer. Og begge kategorier er i fuld fokus i 2025, når Landbrug & Fødevarer lancerer indsatser, der er designet til at løfte økologien til nye højder i foodservice.

"Det er afgørende, at der skabes øgede afsætningsmuligheder for de økologiske råvarer og produkter i de private køkkener. Økologi skal ikke kun være en bæredygtig ambition, men en naturlig og økonomisk bæredygtig del af kokkenes menuer. Kokkene er klar, men gæsterne skal med på rejsen og økologien skal være førstevalget, når de professionelle skal dupere deres gæster " 

Årets indsatser fokuserer på at klæde kokke og beslutningstagere på med viden og værktøjer til at fremme økologiske fødevarer i foodservice. For foodservice er fremtidens fødevaremarked, og væksten sætter år for år nye rekorder. Målet er at gøre økologi til det fornuftige valg i en bæredygtig foodservicefremtid, hvad end det handler om grønne råvarer eller økologisk kød.

Eksempler på indsatser i 2025:

  1. Øko-kød-Summit: Et tematiseret branchetræf, på Fødevaredagen2025 med fokus på "lidt mere grønt, lidt mindre men økologisk kød."
  2. Unikke gastro-sensoriske workshops for kokke, med fokus på smag! Temaet er planter, økologi og bæredygtige og smagfulde valg, når menuen skal sammensættes med henblik på at lokke gæsterne tilbage til det grønne bord.
  3. Nye materialet "Vidste du at..." præsenterer værdien af økologiske animalske kategorier og iscenesætter økologiske animalske produkter som det bæredygtige valg.
  4. Ny viden med afsæt i fokusgrupper: Analyse af gæsters præferencer, barrierer og ønsker, når der skal kød på tallerkenen.
  5. Topkokke samles til kokketræf med økologiske planteproducenter og foodservicebeslutningstagere fra de volumentunge kæder.
  6. Unikke foodwalks for fagfolk, med fokus på restauranter med økologi-glade grøntkokke bag komfuret – der mestrer det planterige køkken og har styr på bæredygtigheden.

Vi glæder os til at sætte økologien i højeste gear i hele 2025. 

Foto: Rasmus Palsgaard

Yderligere oplysninger