Nyhed, 02.januar 2025

Økologisk topmøde

Organic Summit 2025 sætter økologi på dagsordenen politisk og med mange forskellig events i København i august 2025

Den 18. og 19. august 2025 løber det økologiske topmøde, Organic Summit 2025 af stablen i København. Det sker samtidig med, at Danmark har EU-formandskabet, og højest på topmødets dagsorden er spørgsmålet om, hvordan vi når EU's målsætning om 25 procent økologisk areal.

Over to dage mødes europæiske politikere, forskere, landmænd og repræsentanter fra organisationer og virksomheder i København for at sætte fokus på økologiens bidrag til den grønne omstilling, og for at drøfte hvordan økologiens udvikling kan styrkes.

Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Det Kgl. Bibliotek og Københavns Kommune er værter for topmødet, og endnu flere er engageret i udviklingen af økologidagene.

Udover de politiske aktiviteter vil der i topmødeugen komme en lang række borger og forbrugerrettede økologiaktiviteter. Blandt andet en åben økologisk høstfest på Axelborg.

På topmødet sætter vi bl.a. fokus på, hvordan 

  • økologi kan være virkemiddel for dyrevelfærds-, miljø-, natur- og klimaforbedringer, 
  • hvordan afsætningen af økologiske varer kan styrkes, 
  • effektiviteten i den økologiske produktion
  • og økologien i EU's landbrugspolitik.

Du kan læse mere om topmødet her: Organic Summit 2025. Hjemmesiden opdateres løbende.

Yderligere oplysninger