
Sommer på Axelborg
Økologi, udsigt og sommerstemning i hjertet af København
Godt 1000 københavnere lagde vejen forbi Axelborg søndag den 17. august, hvor Landbrug & Fødevarer bød københavnerne indenfor i Gl. Axelborgs smukke rammer til en smagfuld søndag med økologiske oplevelser og talks på toppen af byen.
Den historiske Axelborg-bygning var denne sommerdag omdannet til et levende økologisk univers, hvor de besøgende kunne smage sig igennem det bedste fra Øko-Danmark. 27 passionerede økologiske producenter havde taget turen til hovedstaden, hvor man fra rotunden i Gl. Axelborg kunne tale med producenter om økologi, smage deres produkter og købe lidt forskelligt med hjem.
"Med arrangementet gav vi københavnerne en helt særlig oplevelse – midt i byen og midt i økologien," siger Kirsten Lund Jensen, der er økologichef i Landbrug & Fødevarer.

På toppen af Axelborg – på tagterrasse – kunne man blive klogere på forskellige facetter af økologien i ni inspirerende talks om aktuelle emner som dyrevelfærd, biodiversitet og den grønne omstilling, og i pauserne kunne man nyde kolde økologiske forfriskninger i loungestemning med musik og udsigt til Københavns skyline.
"Økologien fylder mere og mere i danskernes hverdag – især i storbyerne, hvor mange er optaget af bæredygtighed og sund mad. Dagen gav anledning til ny inspiration og viden samt dialog om, hvordan vi sammen løfter den grønne omstilling," siger Kirsten Lund Jensen.
Arrangementet var en optakt til det store internationale Organic Summit 2025, som blev holdt de efterfølgende dage. Her deltog 450 økologi interessenter fra mere end 40 forskellige landet. Læs mere her (link til KIL artikel hermed)
Yderligere oplysninger: Hanne Børsch