Nyhed, 02.marts 2026

Biofach 2026 - Verdens førende økologimesse

Fremtidens økologer, innovation og bæredygtighed var nogle af temaerne på årets Biofach.

Verdens førende messe for økologiske fødevarer – BIOFACH samlede i februar 2026 2.200 udstillere fra mere end 90 lande. Her præsenterede de mangfoldigheden og innovationskraften i den økologiske sektor. Et besøgstal på 32.000 fra knap 100 lande vidner om, at økologiske fødevarer fortsat har bred interesse i hele verden.

"Growing Tomorrow: Young Voices, Bold Visions"

Årets hovedtema på messen satte fokus på den næste generation, deres perspektiver, visioner og rolle i udviklingen af fremtidens økologiske sektor. På messen og i det tilhørende kongresprogram blev  især fremhævet:

  • Unge stemmers betydning for innovation i økologien
  • Generationers dialog om nye idéer, forretningsmodeller og fremtidens økologiske værdikæder
  • Et særligt fokus på modige visioner og nye bæredygtige veje for branchen

Formålet med hovedtemaet var at samle unge aktører og erfarne branchefolk for at forme en fælles retning for fremtiden. Der var stor interesse for de gennemgående kongresoplæg om temaet, men noget sværere at finde enighed om en fælles retning for fremtiden.

The World of Organic Agriculture

På BioFach-konferencen var også en række oplæg fra hele verden om markedsudvikling og udfordringer i den økologiske fødevareproduktion og traditionen tro  præsenterede det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiorganisation IFOAM den årlige rapport, ”The World of Organic Agriculture” om ”klodens tilstand” på økologiområdet. Her ser man nærmere på  hvordan økologien har udviklet sig i de deltagende 183 lande.

Rapporten viser, at der i 2024 blev solgt økologiske fødevarer for 1.080 mia. kroner, hvilket svarer   til en stigning på 6 pct. i forhold til året før. Det er ny rekord for globalt økologisalg. Det fremgår også af rapporten, at Danmark ikke længere er verdensmestre i økologifor-brug, idet vi nu er blevet overhalet af Schweiz med en økologisk markedsandel på 12,3 pct. i detailhandlen, mens den danske andel var 11,6 pct. i 2024. Det er første gang i al den tid, hvor der er lavet globalt statistik, at Danmark ikke har den højeste økologiske mar-kedsandel. I den anledning udsendte L&F Økologi en pressemeddelelse om, at der er behov for en samlet indsats for at få mere fokus på at købe økologiske fødevarer.

Se pressemeddelelsen her: Danmark må afgive førstepladsen i økologi

Det økologiske landbrugsareal var i 2024 på 98,9 mio. hektar, hvilket er uændret i forhold til året før. I EU var der 18,1 mio. hektar, svarende til 11,1 pct. af det samlede landbrugs-areal i EU. Flere økologiske nøgletal kan ses i nedenstående tabel .

Økologiske nøgletal i 2024

  Verden Førende lande
Areal 98,9 mio. ha.

Australien 53,0 mio. ha. 

Indien 4,0 mio. ha.

Andel af samlet landbrugsareal 2,1 pct.

Liechtenstein 43,5%

Østrig 27,2%

(EU 11,1%)

Antal økologiske landmænd 4,8 mio.

Indien 2,4 mio.

Uganda 404.00

Økologiske marked 1.080 mia. kr.

USA 450 mia. kr.

Tyskland 127 mia. kr.

Kina 115 mia. kr.

Øko-andel af detailmarked Ikke beregnet

Schweiz 12,3%

Danmark 11,6%

Østrig 11,0%

Øko-salg pr. indbygger i detailhandel 104 kr.

Schweiz 3.583 kr.

Danmark 2.778 kr.

Østrig 2.175 kr. 

Kilde: The World of Organic Agriculture 2026 (FIBL og IFOAM)

Yderligere oplysninger: