Stærkt indre marked og grøn omstilling skal styrke EU
Sverige sidder for bordenden for tredje gang som rådsformand for EU med fokus på sammenhold og sikkerhed, konkurrencekraft og grøn omstilling.
En ny regering i Sverige har sat sig for bordenden i et forandret Europa. Da Sveriges statsminister Ulf Kristersson den 14. december holdt tale om det svenske rådsformandskabs prioriteter i Rigsdagen var det med krigen i Ukraine, som altoverskyggende hovedtema; sammenholdet bag EU’s støtte til Kiev skal fastholdes, og friheden og sikkerheden forsvares. EU skal træde i karakter som en geopolitisk aktør, og det indre marked mobiliseres til at skabe velstand for at betale regningen for krigen.
Der er dog også andet på rådets dagsorden i første halvår af 2023. På den grønne dagsorden er det Stockholms ambition at sætte godt gang i dagsordenen om kulstofoptag i EU med en første drøftelse af Kommissionens nye forordningsforslag om den regulatoriske ramme for kulstoflagring til EU's miljø- og klimaministre i marts. Inden rådsmødet sætter formandskabet i februar bioøkonomi på dagsordenen ved en konference i Stockholm. Landbrug & Fødevarer arbejder i dette spørgsmål tæt sammen med den fælles europæiske landbrugsorganisation Copa & Cogeca med henblik på at fremme en markedsbaseret tilgang til kulstofoptag.
I spørgsmålet om Kommissionens forslag til bæredygtig anvendelse af pesticider indtager det svenske formandskab, set fra Kommissionens synsvinkel, en konstruktiv position. Et flertal af EU’s medlemslande bad i december om en ny konsekvensanalyse af dele af forslaget, herunder spørgsmålet om følsomme områder, hvor Kommissionen har foreslået et forbud. Trods denne opfordring opretholder det svenske formandskab, til Kommissions store tilfredshed, drøftelserne af øvrige elementer, så forhandlingerne ikke går i stå og muligheden består for, at det efterfølgende spanske rådsformandskab i efteråret 2023 kan nå en fælles holdning – og forslaget dermed kan vedtages, inden Europa-Parlamentet opløses forud for valget i 2024.
På miljøministrenes rådsmøde i marts er det formandskabets ambition at nå til enighed i spørgsmålet om industrielle udledninger. I dette spørgsmål arbejder Landbrug & Fødevarer sammen med de danske EU-parlamentarikere om forbedringer af forslaget.
Det svenske rådsformandskab vil slå et slag for det indre marked, som fylder 30 år i foråret, og kæmpe imod protektionisme på begge sider af Atlanten. Når Kommissionen i første kvartal kommer med et udspil om et styrket indre marked bakker det svenske formandskab op med konferencer om det indre marked og om konkurrencekraft i maj. Modsat kommer formandskabet EU-Kommissionen i forkøbet i spørgsmålet om EU’s budget. Sverige, som sammen med Danmark, Østrig og Holland er kendt som EU’s budgetstrammere, bebuder en konference om ”et moderne EU-budget” den 25. april – forud for Kommissionens midtvejseftersyn af EU’s flerårige igangværende finansielle ramme i andet kvartal, og et forordningsudspil om nye EU-indtægter i tredje kvartal.
Det svenske formandskab er også ambitiøse i spørgsmålet om naturgenopretningsmål og arbejder med en målsætning om at opnå en fælles holdning herom, når miljøministrene skal mødes til juni. Forinden skal en større konference i Malmø i maj sætte fokus på de grønne aspekter af den fælles landbrugspolitik, som mange NGO’er kæder sammen med spørgsmålet om øget biodiversitet. Landbrug & Fødevarer påbegynder arbejdet med at formulere visioner for fremtidens landbrugspolitik efter 2028 ved en konference på Christiansborg i første kvartal i samarbejde med Tænketanken Europa.