Nyhed, 22.marts 2023

FN-klimarapport: Klimaforandringerne er større end forventet

FN’s klimapanel (IPCC) kom i denne uge med den sidste store klimarapport i denne omgang.

FN’s klimapanel kommer i denne uge sin afsluttende rapport om klimaets tilstand. Konklusionen er dyster, og det står klart, at klimaforandringerne ikke bare er et fjernt foretagende, men er noget man allerede ser rundt omkring i verden i dag. Den globale overfladetemperatur steget med 1,1 grader siden 1900, og forventes i alle scenarier at overstige 1,5 grader i 2030’erne. Den gode nyhed er, at man stadig kan nå at begrænse klimaforandringer, hvis lande verden over sammen skaber drastisk handling for at sikre modstandsdygtighed over for klimaforandringer, end de klimaplaner man har vurderet i tidligere FN-klimarapporter.

Håbet er ikke slukket endnu

Klimaforandringerne ses allerede med større og hyppigere tørke og oversvømmelser. Det er ikke nye fænomener, men som i fremtiden vil komme langt oftere og kraftigere. Det er særligt de befolkninger, som i forvejen er meget udsatte, der vil blive hårdest ramt af klimaforandringerne. Det vurderes, at 3,5 milliarder mennesker er yderst sårbare over for klimaforandringer. Derudover slår FN’s klimarapport fast, at hvis temperaturen stiger mere end d 1,5 grader, så vil biodiversiteten lide stor skade og 14 pct. af verdens arter er i risiko for at uddø.

Den gode nyhed er dog, at håbet ikke er slukket endnu. Verdens lande kan nå at begrænse klimaforandringerne, hvis man går sammen og handler drastisk og hurtigt. Her spiller fødevareerhvervet en vigtig rolle. Den samlede fødevareproduktion står for over en tredjedel af udledningerne. Så en grøn omstilling af fødevareproduktion er nødvendig for at knække klimaudfordringerne.

Danmark står for 1 promille af verdens samlede udledninger. Men i Danmark og særligt i den danske fødevareklynge, har vi et ansvar og en mulighed for at give et meget større bidrag til klimaløsninger globalt. I L&F arbejder vi målrettet for, at den danske fødevareklynge skal være det grønne fyrtårn, der skaber den nødvendige grønne omstilling ikke bare i Danmark, men globalt. Det ser vi allerede i dag, hvor den viden, der skabes på bedrifterne og i virksomhederne eksporteres til store globale løsninger. Det arbejder vi i L&F for at vise og fremme, da det er her vi som dansk fødevareerhverv gør den største forskel.

Hvis vi skal fortsætte, kræver det, at politikerne husker det globale perspektiv i vores danske klimaløsninger. Derfor arbejder vi i L&F på, at man i Danmark skal satse på at udvikle og drive de løsninger som skaber den nødvendige grønne omstilling globalt. Til gavn for klimaet og til gavn for Danmarks konkurrenceevne og økonomi.