
Foto: Landbrugsmedierne
Tænk på et tal – det gør myndighederne
Myndigheders tal har ikke meget med virkeligheden at gøre, når det handler om vandmiljø.
Seneste eksempel er tal for udledningerne af spildevand fra de såkaldte overløbsbygværker til Arresø, der er landets største sø. Overløbsbygværkerne tager så at sige over, når der er så meget nedbør, at man er nødt til at sende vandet uden om rensningsanlæggene.
På to af seks overløbsbygværker ved Arresø er der opsat flow-målere, så man præcist kan se, hvor meget vand, der løber ud derfra.
500-600 gange større
Ikke overraskende, for os der følger vandmiljøområdet tæt, så er den målte udledning voldsomt meget større, end den indberettede. I første kvartal af 2022 blev der fra de to steder med måling registreret, at 20.000 kubikmeter spildevand endte i søen. Første kvartal året før var det indberettede tal begge steder et rundt nul; kun i tredje kvartal 2021 blev der overhovedet indmeldt overløb på den ene af lokaliteterne, på 32 kubikmeter. De målte tal er altså 5-600 gange højere end de hidtil indmeldte.
Det er desværre det billede, vi er blevet så vant til. Regulering på baggrund af enten modeller, forkerte indberetninger eller noget helt tredje, som gang på gang viser sig utilstrækkeligt, og som groft undervurderer spildevandsudledningen.
Det er grundlæggende absurd, at man som myndighed arbejder med tal, der skyder flere hundrede gange forbi de værdier, man kan måle i virkeligheden.
Historien fra Arresø og de klokkeklare data bør være endnu en pind i ligkisten til de tal, beregninger og modeller, vi i alt for mange år har været underlagt. De er ikke engang kvalificerede gæt. De er bare tilfældige tal.
Politikerne må anerkende problematikken, få større og rigtigere faglighed ind i vandmiljøarbejdet, og i langt højere grad regulere på basis af målte tal.