
Landmand står over for krav om 138 procent efterafgrøder
Landmand Troels Frandsen går fra krav om 0 procent til 138 procent efterafgrøder i udkastet til næste generation vandplaner.
Med en frostkold påskeøsten blæsende ind fra Rødsand og Østersøen kigger landmand Troels Frandsen ud over det vandområde, der kan få så stor betydning for hans planteproduktion på 450 hektar med sukkerroer, hvede, byg og græsfrø samt lidt efterafgrøder, hans slagtesvineproduktion med 7.000 slagtesvin og hans leverancer af gylle til biogasanlæg og halm til kraftvarmeværker. I de tidligere to generationer vandplaner har der ingen større indsatskrav været på hans jorde. Nu tyder det på, at vandplan 3 vurderer Rødsand, et område der reelt er åbent hav med nærmeste kyst Falster og så Tyskland, bliver anset for mere lukket vandområde. Det sker, fordi det i planen bliver lagt sammen med det mere indelukkede Bredningen. Resultatet er efterafgrødekrav på 138 procent fra 2027, behov for at skære i kvælstofnormen på de enkelte hektar og mere braklægning.
- Man har rystet Danmarkskortet, og vi er lige pludselig gået fra ingen til helt urealistisk store krav, mens andre landmænd får fjernet deres krav. I 2025 skal
vi have 77 procent af vores areal med efterafgrøder og fra 2027 skal vi op på et helt urealistisk og virkelighedsfjernt efterafgrødeareal
på 138 procent. Det har jeg svært ved at forstå. Hvor er det faglige belæg? Det kræver en meget god forklaring, og jeg er glad for, at VKST og L&F er på sagen.
Tab på 1 million kroner
Den konkrete betydning er stor.
- For mig betyder det tab af egen foderproduktion til svinene, og med ændringer af markplaner og anden produktion vil det økonomiske tab for mig nærme sig en million kroner. Det vil også gå ud over lokalsamfundet – de håndværkere og maskinleverandører, jeg bruger i dag, skal jeg jo bestille mindre hos.
Arbejdet med en second opinion og lokale kystvandråd er i gang. Troels Frandsen har klare forhåbninger:
- Der er ingen hensyntagen til eksempelvis spildevand, andre presfaktorer og nabolandes udledninger. Jeg håber, arbejdet med second opinion og kystvandråd gør, vi kan bryde tallene bag 3. generation vandplaner op, så vi får bedre faglighed, mere korrekte målinger og kan få lokale løsninger. Vi vil gerne være konstruktive og levere et godt vandmiljø. Men vi skal ikke røre ved dyrkningsfladen – der skal vi dyrke afgrøder. I stedet skal vi have kollektive løsninger. Jeg er også selv ved at kigge på muligheden for et minivådområde. Det tager dog sin tid med myndighedsgodkendelser og proces.