
Tak til fødevareministeren for at investere i miljøteknologi
Landbrug & Fødevarer glæder sig over to politiske sejre om investering i klima- og miljøteknologi.
Fødevareministeren har meldt ud, at der er penge til alle ansøgere, der lever op til kriterierne for miljøteknologi 2022. Det betyder bl.a. flere penge til mere dyrevelfærd i griseproduktionen, ammoniakreduktion i husdyrproduktionen, præcisionsjordbrug i marken og meget mere. Der var 1214 ansøgninger til ordningen for et samlet beløb på i alt 442 mio. kr.
Udmeldingen fra fødevareministeren og detaljer fra Landbrugsstyrelsen kan læses her:
Landbrugere og gartnere planlægger klima- og miljøforbedringer for over en milliard kroner (fvm.dk)
Rekordhøj søgning på Miljø- og klimateknologi 2022 (lbst.dk)
Flere kan investere i overdækning af gyllebeholder i ny tilskudsordning i 2023
Derudover har fødevareministeren annonceret, at der kommer en ny tilskudsordning til miljøteknologi i slutningen af 2023. Her vil landmænd kunne investere i overdækning af gyllebeholdere med den væsentlige ændring i forhold til tidligere, at ansøgerne får adgang til investeringer ned til 100.000 kr. samt at man også åbner for at landmænd, der ikke selv har en husdyrproduktion, kan få adgang til ordningen. Det er noget Landbrug & Fødevarer har arbejdet for længe, og det er et forslag, der er spillet ind – også for at sikre fuld hjemtagning af landdistriktsprogrammet 2014-2022. Pengene skal således være udbetalt inden udgangen af 2025.
Udmeldingen fra Fødevareministeren kan læses her:
https://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/snart-kan-langt-flere-landmaend-soege-groenne-midler-til-at-overdaekke-deres-gylletanke
Lone Andersen kommenterer historien i Landbrugsavisen her:
Flere kan søge om penge til at overdække gylletanke | LandbrugsAvisen