Vandplaner: Second opinion er nødvendig

Fagligheden bag er stadigt ikke i orden. L&F fæster lid til, at den evaluering af grundlaget, som et internationalt ekspertpanel skal udføre, kan blive startskuddet til en langt bedre funderet indsats – særligt kombineret med fire lokale kystvandråds arbejde.

I løbet af foråret udkommer vandplanerne for den tredje og sidste planperiode. Det betyder, at alle nødvendige indsatser for at nå miljømålet skal være sat i gang med udgangen af 2027.

Det er derfor afgørende vigtigt, at indsatserne er effektive, og at der benyttes de rigtige virkemidler. Det kan den evaluering, som et internationalt ekspertpanel skal gennemføre i de kommende måneder, bidrage til. Panelet udpeges og ganske kort tid og skal inddrage internationale eksperter. Den såkaldte second opinion er en del af landbrugsaftalen, og L&F pressede hårdt på for den.

- Vi ser meget frem til second opinion. Der er åbenlyse problemer med metodik og faglighed i de danske vandplaner, og der trænges i den grad til at få fordomsfrie forskerøjne på
det faglige grundlag. Vi håber og tror, det kan blive et opgør med den vanetænkning, der i alt for mange år har præget
vandmiljøarbejdet, siger Marie Østergaard, seniorkonsulent i Vand & Natur, L&F.

Forløbet om second opinion kom desværre noget skævt fra start. Virksomheden COWI skulle levere en gennemgang af det faglige grundlag til evalueringen. Den må afgjort siges at være mangelfuld, især fordi COWI, helt uden for opdraget, uden at spørge nye kilder og uden de nødvendige kompetencer har været inde at vurdere på vandplanerne, uden først at have fået en grundlæggende forståelse af, hvordan de er udarbejdet – og uden at tale med andre end de selvsamme forskere og myndigheder, der har lavet planerne.

Nogle medier har desværre misforstået rapporten som selve second opinion, men der er altså tale om en stærkt mangelfuld redegørelse fyldt med misforståelser. L&F gik straks i rette med mediedækningen. Det siger næsten sig selv, at hvis man vurderer vandplanernes beskaffenhed udelukkende på input fra dem, der har udarbejdet dem og blot gennemgår de samme pointer og vinkler endnu en gang, så er der ikke tale om en ny vurdering. Det er så at sige bare en genudsendelse.

Kan gøres langt bedre

De nuværende vandplaner blev i 2017 vurderet af et internationalt evalueringspanel. Dengang var konklusionen, at modellerne ikke var gode nok til at fastsætte kvælstofmål i de enkelte vandoplande. Man vurderede dog også, at modellerne var ’state of the art’. Der fandtes ikke bedre. Det er dog ikke et tegn på, at det ikke kan gøres langt bedre, mener L&F.

- Der er stadig masser af udfordringer med det faglige grundlag. Der er omskrivninger af data, en byrdefordeling der kort fortalt lader Danmark samle regningen op for andre landes manglende indsatser, og fortsat ingen hensyntagen til sæsoner, blot for at nævne et par stykker. Alt det går L&F i kødet på i vores indspil. Men et helt centralt spørgsmål er også, om modellerne er gode nok til det, de bliver brugt til, forklarer Marie Østergaard.

Hun fremhæver, at det er ekstremt vanskeligt at modellere biologiske parametre, som for eksempel algevækst og ålegræssets udbredelse.

- Så selvom modellerne igen skulle blive betegnet som ’state of the art’, er spørgsmålet fortsat – er det godt nok? Kan man forsvare at basere så rigid en regulering på så usikre estimater? L&F mener nej, og det gør vi klart i indspillet til evalueringspanelet ud fra både faglige og juridiske perspektiver, erklærer Marie Østergaard,og fortsætter:

- Ingen kan være uenige om, at der er brug for at forbedre miljøet i fjorde og kystvande. Men løsningen er ikke mere af det samme, nemlig et enøjet fokus på landbrugets brug af gødning og one size fits alltilgange, hvor fjorde med vidt forskellige karakteristika vurderes på samme måde. Det er både i miljøets og landbrugets interesse at vi finder bedre, fjordspecifikke veje til målet.

Lokale løsninger

L&F vil finde løsninger med udgangspunkt i det enkelte vandområde og det enkelte opland. Der skal være adgang til alle effektive virkemidler, på land og ude i vandmiljøet. Og
så skal der kunne effektueres hurtigt, uden bureaukratiske forhindringer.

- Vi er heldigvis i gang med arbejdet i form af fire kystvandråd, der kan inspirere til nye løsninger og har stærk lokal involvering, også fra vores foreninger. Arbejdet afsluttes til
nytår og kan formentlig vise, hvor langt man kan komme med en fordomsfri og lokalt fokuseret indsats, der ikke er baseret på en computersimulation i Miljøstyrelsen, men på de faktiske forhold og de virkemidler, der passer til dem. Det er meget positivt. Vi følger selvfølgelig tæt med i resultaterne af kystvandrådenes arbejde, afrunder Marie Østergaard.