Nyhed, 12.april 2023

Fonden for plantebaserede fødevarer i gang

Fonden har nu fået en bestyrelse med Marie-Louise Boisen Lendal fra tænketanken Frej som forperson.

Landbrug & Fødevarer har udpeget Jakob Lave, DLG, til bestyrelsen.

Bestyrelsen på 11 medlemmer skal nu hurtigt i gang med at udarbejde en strategi og handlingsplan. Der forventes både fokus på at fremme udbud og efterspørgsel. Inden for primærlandbruget kan der være projekter med nye plantearter og sorter til plantebaserede fødevarer, dyrkningsvejledninger, afsætningsfremme m.v.

Etableringen af fonden er en del af aftalen om Grøn omstilling af dansk landbrug. Sideløbende hermed arbejdes på en Handlingsplan for plantebaserede fødevarer.       

Den første ansøgningsrunde forventes åbnet i maj måned.

Landbrugsstyrelsen inviterer til informationsmøde for ansøgere den 30. maj. Det kan du melde dig til her.