Nyhed, 12.april 2023

Skal du med til årets internationale klimakonference til maj

Nu er der ikke længe til, at den nye klimakonference for landbrugs- og fødevareindustrien løber af stablen.

Agri-Food & Climate Circle afholdes 10.-11. maj i København, og her samles både forskere, beslutningstagere, organisationer og virksomheder med det fælles formål: At finde frem til løsninger, der hurtigst og bedst muligt kan reducere klimaaftrykket i landbrugs- og fødevareindustrien. 

Tilmeld dig nu, og se frem til to dage med præsentationer og diskussioner, der tager afsæt i den grønne omstilling. På talerstolen vil du bl.a. se Cees ‘t Hart fra Carlsberg, Martin Scholten fra Wageningen University & Research, Jais Valeur fra Danish Crown, Peder Tuborgh og Hanne Søndergaard fra Arla Foods og mange, mange flere. 

I programmet findes du også 15 nye grønne ideer, som vil præsenteres i form af short talks – og der vil desuden være en en ’markedsplads’ for grønne idéer, hvor yderligere 45 idéer præsenteres som plakater og korte pitches.

Læring, netværk og samarbejde 

Deltagerne til konferencen er både forskere og beslutningstagere fra universiteter, organisationer og virksomheder inden for landbrugs- og fødevareindustrien. Fælles for dem er, at de deler den samme ambition om at reducere klimaaftrykket fra landbruget og fødevareproduktionen. Gå ikke glip af denne mulighed for at lære, netværke og skabe et tværfagligt samarbejde. 

Tilmeld dig her

Kontakt

Har du spørgsmål til arrangementet, bedes du kontakte Senior Marketingkonsulent, Christine Ilsøe fra SEGES Innovation på mail: chil@seges.dk