Stor bekymring for nye vurderingsreglers naturkonsekvenser

Og små landbrugsbedrifter, der prioriterer naturhensyn, bliver en af taberne, når mange ejendomme på landet går fra et være landbrug til ejerbolig. Det vækker bekymring i landbruget, der dog også glæder sig over at have trukket de nye regler i den rigtige retning.

I disse dage har omkring 20.000 ejere af ejendomme på landet fået brev fra Vurderingsstyrelsen. Brevet er en såkaldt agterskrivelse, der meddeler hvordan styrelsen vurderer, at ejendommen skal klassificeres i ejendomsskattehenseende.

Mange af de små ejendomme står til at blive omkategoriseret fra landbrugsejendom til ejerbolig, og derned få den årlige ejendomsskat flerdoblet. Der er dog mulighed for at gå ind i en overgangsordning, så ejendommen beholder sin status, så længe ejeren beholder den.

Naturplejere ændrer status

Ikke mindst hos Familielandbruget er de nye regler en kilde til betænkelighed. Her er man blandt andet bekymret for, at små ejendomme, hvor der arbejdes aktivt med naturpleje vil ændre status til ejerbolig – og de skal altså betale mere i ejendomsskat, fordi de tager naturhensyn, end hvis de dyrkede jorden.

- Helt overordnet så betyder omkategoriseringen nogle udfordringer for liv og bosætning på landet. Vi vil se, at de små ejendomme vil blive sværere at sælge, når ejendomsskatten stiger så markant, som det formentlig bliver tilfældet for mange af dem. Vi har i Landbrug & Fødevarer arbejdet for at få klarere regler på området, og det er godt, at de er kommet, men der kommer altså nogle følgevirkninger, som ikke er til gavn for mulighederne for at fastholde liv og bosætning på landet, siger Lone Andersen, formand for Familielandbruget og viceformand i L&F.

Mister incitament

En potentiel negativ konsekvens af de nye regler er, at ejere af små ejendomme vil miste incitament til at tage naturhensyn.

- Som reglerne er beskrevet, så vil landmænd, der laver naturpleje og producerer kød på en lille bedrift, reelt set blive straffet for at gøre noget af det, som samfundet i den grad efterspørger, nemlig at lave mere natur. Det er virkelig et element i de nye regler, som kan modvirke gode initiativer ude på de små bedrifter, siger Lone Andersen og fortsætter:

- Det kan heller ikke være i samfundets interesse, at ejerne af de ejendomme, der potentielt kan omfattes af projekter vedrørende natur, miljø og klima, vil være tilbageholdende med – og i visse tilfælde helt undlade - at indgå aftaler på grund af de efterfølgende økonomiske konsekvenser.

Gode fingreaftryk

Til trods for bekymringen er der hos Familielandbruget og L&F også tilfredshed med en række fingeraftryk, det er lykkedes at sætte på de nye vurderingsregler. Det drejer sig blandt andet om, at grænseværdierne for størrelse og dyrehold, som der opereres med i reglerne er endt med at være betydeligt lavere, end hvad Skatteministeriets udgangspunkt var. Der er altså flere, som har mulighed for at bevare landbrugsstatus.

- Dertil kommer, at L&F har fået indført, at ejerne får mulighed for at klage over kategoriseringen. Skatteministeriet havde oprindeligt planlagt, at kategoriseringen indgik som en del af selve afgørelsen vedrørende ejendomsvurderingen, hvor man kun kan klage over ændringer i værdien af ejendommen på plus/minus 20 pct. Det er en rigtig væsentlig justering til gavn for ejernes retssikkerhed, siger Lone Andersen.

• Tirsdag den 18. april afholdt L&F et webinar om omkategoriseringerne. Se det her