Man kan ikke opsige aftaler baseret på mavefornemmelser

For hvis der ikke er det, så er der jo ikke noget problem’. Det sagde professor Vivi Schlünssen fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet i fredags til TV2 Østjylland. 

Anledningen er, at Forsvarsministeriet har opsagt 19 forpagtningsaftaler med landmænd, der driver naturpleje på forsvarets arealer. Forklaringen fra Forsvarsministeriet lyder på et forsigtighedshensyn.

Det er godt at have professorens ord for det, men man behøver ikke at være ekspert for at se, at ministeriet rammer den her sag helt skævt.

Flere medier har fortalt om et af eksemplerne. På Hevring Skydeterræn på Djursland har en landmand fået opsagt en aftale på et areal, hvor der siden 1937 kun har været græssende kreaturer. Der er ikke målt for PFAS på skydeterrænet, og ifølge Forsvarsministeriet er man ikke vidende om at der har været en brandøvelsesplads på Hevring Skydeterræn.

Der er altså ingenting, der tyder på en PFAS-forurening.

Trods det vælger man at sætte landmanden, der passer arealet, i en helt urimelig situation, hvor han med kort varsel står med den nærmest umulige opgave at finde nye arealer til sine dyr. Han, og en række andre kolleger, står med en gyldig kontrakt, som forsvarsministeriet selvfølgelig skal honorere. Med mindre der er grund til at annullere aftalen på grund af en reel og påviselig risiko.

Om en sådan eksisterer kunne ministeriet lynhurtigt finde ud af ved at lave en grundig undersøgelse på arealerne. I en anden sag, vi har kendskab til,  har man annulleret kontrakten, selvom der går heste og afgræsser, og selvom Fødevarestyrelsen har udtalt, at heste er undtaget, da de ikke indgår i fødevareproduktionen. 

Kan ikke annullere klokkeklare aftaler 

PFAS er et stort problem, og vi skal i fællesskab beskytte både mennesker og dyr. Men man kan altså ikke som myndighed annullere klokkeklare aftaler og se stort på aftalernes 9 måneders opsigelse. Det stiller landmænd i håbløse situationer og er blot baseret på mavefornemmelser fremfor juraen i kontrakterne og faktum for arealerne. 

Vi må kunne forvente, at landmænd behandles med almindelig respekt og at retssikkerheden er i orden. 

Ministeriet må tage ansvaret på sig og undersøge sagen såvel som juraen.