Mange alternativer til reduktion af landbruget

af Niels Peter Nørring & Hans Roust Thysen

En retorik, der spiller på holdningerne hos en – heldigvis beskeden – del af den danske befolkning, som grundlæggende ikke bryder sig om intensivt og effektivt landbrug. For mange af disse er klimaudfordringerne blot en belejlig knage at hænge sin modvilje mod landbruget på.

Undersøgelser viser dog, at de fleste har en mere nuanceret og positiv holdning til vores erhverv, og at de ønsker, at klimaindsatsen ikke skal koste arbejdspladser.

Der er rigtig mange, som taler om og har holdninger til landbruget og CO2.

Men hvad er egentlig op og ned? Hvilke gasser udleder landbruget? Hvor hurtigt går udviklingen med at reducere klimapåvirkningen? Og kan vi med sindsro hævde, at vi bevæger os i den rigtige vej?

Tre gasser

Landbruget udleder tre meget forskellige drivhusgasser – eller som mange også kalder dem klimagasser – CO2, metan og lattergas.

CO2 kommer primært fra afbrænding af fossile brændstoffer – kul, olie og gas – og er den klimagas, som klart står for den største opvarmningseffekt. Og så er det en gas, som ikke nedbrydes i atmosfæren. Når CO2 kommer op i atmosfæren, så bliver den der og akkumuleres, hvis ikke den trækkes ud af atmosfæren i forbindelse med planternes fotosyntese. Det faktum har rent faktisk betydet, at vi i de seneste 60 år har set en stigning på 30 procent af indholdet af CO2 i atmosfæren.

Modsat af, hvad der gælder for fx afbrænding af fossile brændstoffer, så optager planteproduktion store mængder CO2. Men CO2, som vores afgrøder har optaget, frigøres igen, når planteprodukterne spises af forbrugere. Eller det frigøres fra vores husdyr, som har optaget kulstoffet i foderet. Den biologiske CO2 er cirkulær. Det betyder, at CO2-optag – som udgangspunkt – ikke medregnes, og CO2-udledning fra planterne, dyrene eller biprodukter heller ikke medtages i de internationale og nationale opgørelser og heller ikke bidrager til at øge CO2 indholdet i atmosfæren. CO2 kan dog godt bindes varigt ved opbygning af kulstof i jorden, eller hvis man anvender plantemateriale som f.eks. halm i byggeelementer, hvorfor bl.a. Klimarådet også har anerkendt, at landbruget skal krediteres i klimaregnskabet for den CO2, der varigt optages. På lavbundsarealer med et højt indhold af organisk materiale og ilt, er det en anden historie. Her vil der være en udledning af CO2, der stammer fra kulstof opbygget gennem de sidste tusinder af år, hvorfor det giver stort klimaudbytte at tage disse arealer ud af drift.

Landbrug & Fødevarer foreslog i 2019 sammen med Danmarks Naturfredningsforening, at vi bør tage 100.000 ha lavbundsjord ud af drift, og efter en sløv og bureaukratisk proces, viser helt nye tal, at der er ved at komme særdeles godt skred i udtagningen.

Den potente lattergas

Lattergas fra landbrugsproduktionen stammer primært fra tilførsel af handelsgødning, husdyrgødning og omsætning af planterester, ligesom lavbundsjord også afgiver lattergas. Lattergas har en relativ lang levetid i atmosfæren på mere end 100 år og er en meget potent drivhusgas, som er væsentlig stærkere end CO2. Som nævnt er både CO2 og lattergas gasser med opvarmende effekt, men er i øvrigt så forskellige som pærer og bananer. Videnskaben har med udgangspunkt i de forskellige effekter fastlagt, at et kilo lattergas svarer til 265 kilo CO2. Udledningen af lattergas kan reduceres ved en bedre udnyttelse af gødningen. Anvendelse af nitrifikationshæmmere sammen med udbringning af gødningen kan mindske omdannelsen af ammonium til nitrat og derved reducere udledningen af lattergas med 40 procent. Nitrifikationshæmmere er et eksempel på den gode forskning, hvor ny teknologi hjælper til at løse klimaudfordringerne.

Stor metanreduktion kan realiseres

I den seneste tid har debatten om landbrug og klima handlet rigtig meget om metan.  Metan er en klimagas, der i Danmark primært udledes fra landbruget i forbindelse med kvægets fordøjelse og fra husdyrgødning. Metan er fastsat til at have en 28 gange større drivhusgaseffekt end CO2, men har en kort levetid i atmosfæren med en halveringstid på godt 10 år. Med uændret udledning bidrager metan således ikke til øget opvarmning, for modsat CO2 akkumuleres metan altså ikke. 

Men skal vi så i det hele taget have stort fokus på metan? Ja, for en reduktion af metanudledningen vil faktisk – alt andet lige – medføre en køling af atmosfæren og modvirke temperaturstigninger. Og vi kan faktisk i landbruget bidrage til en markant reduktion i de kommende år.

Professor Peter Lund fra Aarhus Universitet vurderede for nylig hos DR, at vi inden 2030 vil være i stand til at reducere koens metanudledning med sammenlagt 50 procent. En god del af den reduktion kan komme fra fodermidlet Bovaer, som Peter Lund selv forsker i. Det har i sig selv potentiale til at reducere metanudslippet fra kvægets bøvser med 30 procent.

Dertil kommer effekterne af at reducere metanudslippet fra husdyrgødningen. Afgasning af gyllen giver ikke alene grundlaget for produktion af biogas, men reducerer også metanudslippet.

En anden ny teknologi er løbende at brænde metanen af ved gylletanken, så den bliver omdannet til CO2 og vand. Beregninger viser, at klimabelastningen fra det metan, der opsamles og brændes af, reduceres med over 95 procent. Anders Peter Adamsen, seniorforskerfra Aarhus Universitet betegner teknologien som ’meget lovende’.

På rette spor

Man kan som landmand eller som ansat i landbrugets tjeneste godt blive forstemt over den hårde og ofte meget unuancerede kritik, vi ofte mødes med på klimaområdet.

Men når vi møder den, så er det vigtigt at holde fast i, at landbruget i den grad er på rette spor. At der udvikles og implementeres løsninger, som danske forskere anerkender, og som kan bringe os et langt stykke ad vejen mod at nå de ambitiøse klimamål, som både samfundet og vi selv har opstillet.

Vi har en klimaudfordring - det er vi enige om, og det skal vi ikke forsøge at negligere. Men vi er ikke alene et problem –vi er en vigtig brik i løsningen. Og vi både kan og vil levere på den ambitiøse klimalov og landbrugsaftalen.