Ny klimastatus og -fremskrivning 2023 fra Energistyrelsen

Den 28. april offentliggjorde Energistyrelsen offentliggjorde den årlige klimastatus og -fremskrivning 2023.

Vigtige pointer fra den nye fremskrivning

Antal køer i 2025 og 2030 reduceret i forhold til fremskrivningen i 2022
I den nye fremskrivning er antallet af køer reduceret med knap 20.000 malkekøer i 2025 og 67.000 malkekøer i 2030. Samtidig har man medregnet effekten af Aftalen om grøn omstilling, hvor der i 2030 er krav om reduktion på 0,160 mio. t CO₂-e. Det betyder, at metanudledningen af fordøjelsen fra kvæg er faldet med 0,6 mio. ton CO₂-e i forhold til fremskrivningen i 2022.
Efterafgrøder medfører ændret sædskifte med lavere udbytte
I forhold til fremskrivningen i 2022 vurderes udledningen at være 0,26 mio. ton CO₂-e større i 2025 og 0,27 mio. tons CO₂-e større i 2030. Det skyldes bl.a., at krav til efterafgrøder vil resultere i, at landmænd ændrer afgrødevalg fra vinterhvede til vårsæd, hvilket reducerer udbytter og dermed øger udledningen af drivhusgasser.
Udledning og optag fra skove og høstede træproduktioner
Skovene går fra at have et relativt stort nettoptag på gennemsnitligt 1,9 mio. ton CO₂-e fra 1990 frem til 2021 til en relativt lille nettoudledning i perioden fra 2025 til 2029. Faldet skyldes, at der i de kommende år vil være rigtig mange træer, der vil være klar til fældning og udtynding, hvorfor afskovningen vil stige kraftigt, hvilket reducerer nettooptag i skovene til næsten ingenting. Det betyder, at den reduktion, landbruget leverer, bliver påvirket af skovbrugets mindre optag.

Klimastatus og -fremskrivning er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledning har udviklet sig fra 1990 til 2021, men også en vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser vil udvikle sig frem mod 2035.

Giver et skævt billede

Fremskrivningen indeholder igen i år ikke elementer fra udviklingssporet fra landbrugsaftalen (aftalen om grøn omstilling af landbruget af 4. oktober 2021) som f.eks. nitrifikationshæmmere og pyrolyse – selvom vi har arbejdet for at få dem medregnet. Anvendelsen af Bovaer til køer er regnet med under usikkerheden med en effekt på 0,4 mio. tons CO₂-e, men indgår ikke i den officielle opgørelse. Derfor giver opgørelsen et skævt billede af landbrugets faktiske reduktionsmuligheder.

Fremskrivningen efterlader landbruget med en manko på 5,1 mio. tons CO₂-e for at leve op til reduktionen på 55 – 65% CO₂-e i landbrugsaftalen - det vil sige forskellen mellem det forventede og det faktiske resultat - Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor mankoen var 4,9 mio. tons CO₂-e.

Der er forskellige faktorer, der både tæller den ene og den anden vej:

Der er sket en reduktion i antal køer. Denne reduktion reducerer udledningen af metan med ca. 0,6 mio. tons CO₂-e i 2030.
Som følge af en opdatering af efterafgrødesammensætningen, er der sket en ændring af sædskifte. Denne ændring reducerer den forventede udbyttefremgang i forhold til fremskrivningen i 2022 med ca. 0,27 mio. tons CO₂-e i 2030.
Der er en ændring i emissionsfaktoren for lattergas fra 298 til 265 og for metan fra 25 til 28, hvilket også øger den samlede udledning fra landbruget.

Der mangler betydelige elementer

Energistyrelsen laver fremskrivningen ud fra såkaldt ’frozen policy scenarie’. Det betyder, at man kun delvist indregner de klimaeffekter, som forventes på landbrugsområdet gennem Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug. Når frozen policy er forudsætningerne for klimafremskrivningen på landbrugsområdet, er konsekvensen, at effekterne fra Aftalen om grøn omstilling af landbruget kun medregnes delvist.

På den måde har Energistyrelsen valgt at medregne dele af implementeringssporet med indsatsen for udtagning af jord, samt hyppig udslusning og krav til husdyrenes fordøjelse, men der mangler betydelige elementer i fremskrivningen. Energistyrelsen medtager ikke, at landbrugs- og skovsektoren med landbrugsaftalen er blevet pålagt et bindende reduktionsmål på 55 – 65% ift. niveauet i 1990.

Hele landbrugsaftalens udviklingsspor, der skal give en reduktion på 5 mio. CO₂e, er ikke medregnet. Der er altså en manko på 5 mio. tons CO₂e-reduktion i udviklingssporet, som er besluttet politisk, men som ikke inkluderes i Energistyrelsens klimafremskrivning. Det omfatter udledninger og optag i:

Landbrugets processer (hovedsageligt metan og lattergas)
Landbrugets arealanvendelse (herunder kulstofopbygning via efterafgrøder og halm, samt tab fra humusrige lavbundsjorder)
Skove og høstede træprodukter
Energiforbrug i landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri.