Nyhed, 31.maj 2023

Ejendomsskatteloven og følgelov er nu vedtaget

Tirsdag den 30. maj 2023 er ejendomsskatteloven og følgelov blevet vedtaget i folketinget, sammen med ændringer til overgangsordningen.

I vedtaget lovforslag er der vedtaget ændringer til overgangsordningen, som medfører, at ordningen bliver mere enkel. En ejendomsejer kan fremover renovere, bygge til, frasælge jord mv. og stadig være i overgangsordningen, så længe de bliver boende. Det er som udgangspunkt kun, hvis man sælger ejendommen eller sælger jord fra og kommer under 2 ha., at man kan ryge ud af overgangsordningen. Det er noget som L&F har kæmpet for, og kun kan se det positive i nu bliver en realitet, da det medfører en større tryghed for dem der vælger at være i overgangsordningen.

De ejere, som vil have mulighed for at vælge overgangsordningen, vil modtage et separat brev i uge 23 vedrørende den nye overgangsordning.

Større klarhed for solgte ejendomme

Lovændringerne, som lige er vedtaget, gør det mere gennemskueligt, hvilke skattemæssige konsekvenser det har for en ejendom, som er omkategoriseriet, og som er blevet solgt mellem 1. marts 2021 og frem til afgørelsestidspunktet (erhvervsejendomme frem til 31. december 2023). Det er nemlig nu blevet gjort muligt, for sælgere af ejendomme at vælge hvilken kategori ens ejendom skal være i ved overdragelser[1] sket mellem 1. marts 2021 og afgørelsestidspunktet (erhvervsejendomme frem til 31. december 2023). Før ændringerne var det ejeren af ejendommen den 31. december i det givende vurderingsår, som kunne vælge hvilken kategori ejendommen skulle behandles efter ved overdragelsen. Et valg som kunne have store konsekvenser for tidligere ejer med tilbagevirkende kraft.

L&F er meget positive overfor de foretaget ændringer i loven. Ændringerne medfører en større klarhed for mange tidligere ejer af ejendomme og derved også et fremskridt for retssikkerheden. 

Tidligere ejer skal træffe valget om kategori på overdragelsestidspunktet indenfor klagefristen på 6 uger, som fremgår af afgørelsen vedr. ejendomskategorisering.

Ejendomsskatteloven og følgelov

Ejendomsskatteloven og følgeloven er vedtaget og medfører en del ordninger, som gør at ens ejendomsskat ikke stiger markant med det samme, men i de fleste tilfælde først når ejendommen sælges.

Se mere i artikel i Nyt fra Landbrug & Fødevarer 17. maj.

L&F holder 6. juni webinar om den nyeste udvikling.

Tilmeld dig her