L&F formand i grundlovstale: Vi er afhængige af hinanden

Og apropos tolerance. Det var Kong Frederik den 7., der underskrev Danmarks første Grundlov 5. juni 1849.

Frederik var kendt som lidt af en svirebror. Han var nok det, man i dag ville kalde ”folkelig”. Eller ligefrem sådan en lidt skæv eksistens. Han drak for meget, sagde hvad der passede ham og havde en lidt vel livlig fantasi.

Først da han mødte danserinden Louise Rasmussen, som jo siden blev til Grevinde Danner – faldt han til ro.

Men det var ikke alle, der faldt til ro. For hverken kongefamilien, aristokratiet eller københavnerne brød sig om det nye ægteskab. De så alle med foragt og afsky på denne borgerlige kvinde, der var blevet grevinde.

Til gengæld var der hjertevarm opbakning fra bondevennerne. Og landbefolkningen gav altid grevinden og kongen en begejstret modtagelse på deres rejser rundt i landet.

Tolerancen blomstrede herude på landet.

Dengang var der en stor kontrast mellem SALONERNE i København og BØNDERNE på landet.

I dag – mere end 170 år senere, taler nogen stadig om land og by. Om de fine saloner og det mørke Jylland. Om forskellige sindelag. Om dem og os.

I Danmark bor vi cirka 5,8 millioner mennesker. Sammenlignet med lande som Tyskland, hvor der bor 83 millioner mennesker, eller Kina med et befolkningstal på halvanden milliarder, så er vi et meget lille land.

Men selvom vi er et lille land, kan vi sagtens blive splittet som befolkning. Og desværre er vi det også på nogle områder, for eksempel i forhold til vores muligheder for uddannelse og job – eller adgang til sundhedsvæsenet.

”Der er en geografisk uretfærdighed i Danmark, der er til at tage og føle på.” –

… nogenlunde sådan har statsminister Mette Frederiksen formuleret det på et tidspunkt.

Og det SKAL vi gøre noget ved. Det er noget strukturelt. Men måske er det også noget med tolerancen eller rummeligheden fra begge sider. Og det er synd.

Men er vi nu egentlig også så forskellige? Og selv hvis vi er, skal vi være tolerante over for forskellighederne.

For uanset om vi bor på landet eller i byen, er vi jo afhængige af hinanden.

Der er masser af eksempler på, at land og by er gensidigt afhængige af hinanden.

Herude i landdistrikterne producerer vi fødevarer til byerne. Både mælk og kartofler til hverdagen og den helt særlige kødudskæring eller fine ost til storbyernes dyre restauranter.

I de store byer foregår der forskning, der gør det muligt for landmanden at tage nye dyrkningsmetoder og teknologier til sig, så produktionen bliver mere klimavenlig.

Det ene ville ikke kunne eksistere uden det andet.

Landbruget har gennem flere århundreder været en af de drivende kræfter i det danske samfund. Både økonomisk, politisk og kulturelt. Men der er også sket en kæmpe transformation:

Vi har bevæget os fra at have rigtig mange mindre landbrug til at have væsentligt færre, men højtspecialiserede og effektive landbrugsbedrifter.

Landbruget udgør i dag en afgørende modvægt til den centralisering, der sker omkring storbyerne i Danmark. Vi bidrager til at skabe balance i vores lille land.

Vi har ingen dybe kløfter i Danmark. Til gengæld har vi 2.500 broer og tunneller, som forbinder os på kryds og tværs.

Og lige som broer løbende skal tjekkes og vedligeholdes for at kunne bære, skal vi også gøre det med broerne mellem hinanden. Uanset om vi betræder de bonede gulve i København eller har vores gang på marken i Sydjylland.

Det ansvar ligger hos os alle.

Ansvar, tolerance, lighed. Det er centrale begreber i vores grundlov.

Det er frihed også.

Og det får mig til at tænke på en tale af Tom Vilsack.

Vilsack er USA's nuværende landbrugsminister. Men han var også landbrugsminister under Obama-regeringen. Og dengang holdt han en tale på The American Farm Bureaus årsmøde i Texas. Her taler han om landbrugets betydning.

Talen er meget amerikansk – og på mange måder ret udansk i sin retorik. Den ligger på YouTube, og jeg kan anbefale at se den. Den er ganske kort. Men budskabet er ikke til at tage fejl af:

Landmænd sætter alle andre fri.

Forklaringen er ret simpel: Ligesom i Danmark, har landbruget i USA også udviklet sig drastisk. For bare 100 år siden var der langt, langt flere landbrug og rigtig mange var på en eller anden måde beskæftiget i landbruget.

De fleste landbrug gik i arv fra generation til generation, og kursen var ofte sat for landmandens børn. Dengang havde man ikke mange muligheder. At blive på gården var lig med overlevelse. Men så kom den industrielle revolution. Og takket være driftige og dygtige landmænd blev landbruget meget mere effektivt.

Færre er landmænd i dag.

Færre producerer mere til flere.

Og det skaber en ny frihed for alle.

At være landmand i dag er et VALG. Det er noget, man bliver, fordi man gerne vil.

Unge mennesker SKAL ikke ud i marken eller op og malke køerne. De kan vælge det – og det håber jeg da, at mange dygtige unge vil. Også i fremtiden.

Men i dag vælger unge af lyst. De kan blive landmænd. Men de kan også blive advokater, læger, akrobater, elektrikere eller arkitekter.

De kan forfølge deres drømme.

Og mens de gør det, sørger landmændene for, at der er mad til alle.

Talen sætter det måske lige vel meget på spidsen. Men den har alligevel fat i noget: Det med at vi kan sætte hinanden fri. Det med, at det vi gør, altid har en påvirkning på andres liv.

Men altså, inden jeg får svunget mig helt op i lysekronerne og udråbt landmændene til både de mest tolerante mennesker og dem, der frisætter alle andre.

Så … lad mig lige vende tilbage til Grundloven. Nærmere specifikt paragraf 83, som lyder:

Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.

Den her paragraf handler om, at man ikke kan fødes til særlige privilegier eller rang og titler. Man skal gøre sig fortjent til det, man skal vælges af nogen. I gamle dage havde adelen privilegier, som ingen almindelige borgere havde. De adelige betalte for eksempel ikke så meget i skat.

Og det der med særlige privilegier – det er et tema, der dukker op fra tid til anden i klimadebatten. Især når det handler om klimaafgifter. Under efterårets valgkamp blev CO2-afgifter på landbruget et særdeles varmt emne. Og det er jo sådan set godt nok. For det er vigtigt, at vi får en grundig diskussion og dialog om det. Det skal bare foregå på de rigtige præmisser.

Nogle stemmer i debatten spurgte ofte, hvorfor i alverden landbruget dog skal fritages for en CO2-afgift – når alle andre erhverv ikke går fri.

Hvorfor skal landbruget have særlige privilegier?

”Kan det virkelig passe, at én bestemt industri skal fritages fra at betale for sin egen forurening?”

”Landbruget er alt for længe blevet fredet”.

”Nu skal vi til at kigge på landbruget”.

Og hvis det nu virkelig forholdt sig sådan – at landbruget går fri. At vi har nedarvet særlige privilegier. At vi er fritaget for skatter, alle andre skal betale. Ja, så ville det jo være direkte grundlovsstridigt!

Det er en skrøne, at landbruget slet ikke skal betale CO2-afgifter. Fødevarevirksomheder og landmænd bliver pålagt en CO2-afgift på fuldstændig lige vilkår med den øvrige industri på de fossile brændsler.

Når vi for tiden diskuterer CO2-afgift på landbruget. Så handler det om de biologiske processer. Altså det, der sker i koens mave, eller i jorden, når vi roder i den.

Det er meget svært at opgøre udledninger og reduktioner på den enkelte landbrugsbedrift. Det varierer nemlig efter årstid, vejr, jordtype, staldtype, fodring, genetik og mange andre forhold.

Hvis vi får en høj, ensartet CO2-afgift på de biologiske processer – sådan en ”one size fits all”-model – så vil det gå ud over konkurrenceevnen. Arbejdspladser vil blive sendt ud af landet. Men værst af alt, så vil den hive tæppet væk under nogle af verdens allermest klimaeffektive landmænd og virksomheder.

Derfor mener vi ikke, at en høj, ensartet afgift er en klog vej at gå. Vi er enige i det politiske mål om at reducere CO2-udledningerne med 55-65 procent frem til 2030.

Det er ambitiøst. Men det er ikke umuligt. Vi er bare ikke enig i vejen til at nå målet. I stedet for en høj afgift, der vil produktion ud af Danmark. Så tror vi på, at vi kan nå målet gennem innovation, forskning og teknologi.

Det har vi i Landbrug & Fødevarer netop fremlagt i vores klimaplan, som vi har kaldt ”Dyrk mulighederne”.

Så landbruget skal ikke fredes eller have særstatus. Vi skal nå de mål, der er sat.

Men kun ved at gå den grønne udviklingsvej kan vi fastholde både landbrug og fødevarevirksomheder i landet. Vi kan fastholde fødevareerhvervets mange arbejdspladser, vi kan fortsætte vores store eksport. Og vi kan nå de klimamål, vi har sat os i Danmark.

Grundlovens paragraf 83 handler om den medfødte ret til adel, titler og rang. Det har vi jo for længst indoptaget i vores DNA. Men breder man det lidt ud, kan det jo også give mening i en mere moderne sammenhæng.

For man skal aldrig tage privilegier eller omgivelsernes anseelse for givet. Landbruget kan heller ikke bare tage for givet, at vi har en særlig position i samfundet. Vi skal ikke have særlige privilegier. Vi skal arbejde for det. Selvfølgelig skal vi det. Det har vi altid gjort.

Og befolkningens opbakning betyder faktisk rigtig meget for en landmand.

Og nu er det jo Grundlovsdag – og så må man godt blive lidt højstemt. Så jeg kan ikke lade være med at tænke, at Frederik den 7.s motto - med en let omskrivning – også passer på landbruget:

”Folkets kærlighed – vores styrke”.

Både vejret og det politiske klima er noget, der optager os landmænd meget. Begge dele er i evig forandring. Og på mange punkter er det lige så uforudsigeligt i dag som for 100 år siden.

Og hvad er ikke mere passende til en Venstre-arrangeret grundlovsfest i Jylland at læse et stemningsfyldt citat op fra den kulturradikale københavneravis Politiken.

Citatet er fra 5. juni 1923, altså præcis 100 år siden:

Det lovede godt i gaar. Solen skinnede, saa Straalerne lyste lige saa stærkt som Hammerslagene, der samlede de Talerstole, fra hvilke Byens forskellige Partier i Dag vil fejre Grundloven. Maatte Solen nu vise sig i Besiddelse af politisk Sans og skinne lige så flittigt i Dag.

Og vi må sige, at solen i dag flittigt beriger os med godt vejr og det er skønt. Men så vil vi også godt snart have noget regn!

Ja, vejret har vi aldrig været herre over, men den førte politik kan vi få indflydelse på. Takket være Grundloven og demokratiet.

Rigtig god grundlovsdag!