Landbruget viste produktionen frem i centrum af Odense

Knap 50.000 mennesker besøgte pladsen på tre dage, og gæsterne oplevede både Morten Korch idyl og et moderne teknologisk landbrug.

På et par generationer er vi gået fra, at flertallet af danskerne boede på landet, til at langt de fleste nu bor i byerne. Derfor er det lidt af en begivenhed, når landbruget indtager Danmarks fjerdestørste by med dyr, traktorer, mejetærskere og fødevarer. Og det var præcis det, der skete i Odense, da Det Fynske Dyrskue i weekenden tiltrak knap 50.000 besøgende.

For formanden for Det Fynske Dyrskue og formand for L&F Centrovice Torben Povlsen er dyrskuet et vigtigt element i at oplyse danskerne om Danmark som landbrugsland, både i en historisk og nutidig kontekst.

-For et par generationer siden kendte alle en landmand. Sådan er det ikke mere, og det skal vi tage bestik af. Det er derfor, at vi blandt andet har inviteret de fynske skoler forbi dyrskuet. 11.800 skoleelever – ny rekord - fra Fyn besøgte os i løbet af fredagen. Det er, udover at være en anderledes skoledag, også en unik mulighed for os til at give eleverne en bevidsthed om, hvor maden kommer fra. Det er en stor fornøjelse at se, hvordan elevernes nysgerrighed kommer til udtryk, siger Torben Povlsen.

Og der er også ganske meget at blive begejstret over på dyrskuerne landet over. Der er nemlig fokus på både dyr, maskiner, fødevarer, klima og moderne dyrkningsmetoder.

-Vi konkurrerer om folks tid, så de skal have valuta for pengene, når de lægger vejen forbi dyrskuerne, siger Torben Povlsen og fortsætter.

-Konkret har Det Fynske Dyrskue eksisteret i mere end 140 år, og vi bærer rundt på en enorm kulturarv og historie. Den del skal vi formidle, så vi viser, hvordan tingene var engang. Men vi mener også, at det er tid til at støve det gamle image af og bringe det 21. århundrede på banen med alt, hvad der følger af teknologiske fremskridt.

Årets dyrskueprogram indeholdt ikke mindre end 200 begivenheder fordelt på tre dage med alt fra grisevæddeløb til madkonkurrencer og selvfølgelig en lang række præmieoverrækkelser i forbindelse med det traditionelle dyrskue, hvor især heste og kvæg blev præmieret.

Morten Korch og topmoderne

Også for Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, var det vigtigt både at se tilbage og frem, da han besøgte dyrskue på åbningsdagen. Det var L&F-formanden, der stod for den traditionsrige åbningstale, som udover ord fra Søren Søndergaard, Torben Povlsen og rådmand i Odenses By- og Kulturforvaltning Søren Windell også indeholdt fællessang og flaghejsning.

Fra talerstolen på den gamle dyrskuetribune, fortalte Søren Søndergaard om et landbrug, der har gennemgået en rivende udvikling, og han greb i den forbindelse fat i en af Fyns mest folkelige forfattere Morten Korch. Han er nemlig født få kilometer fra det, som i dag er kendt som Odense Dyrskueplads.

-I dag bruger vi ofte udtrykket ”Morten Korch-idyl”. Vi bruger det, når vi ser noget, der beskriver landbruget på en romantisk måde. Altså - bindingsværk, stråtag og frodige marker. Korch skrev om det gammeldags landbrug. Han holdt af traditioner med rod i den gamle landbokultur – før der kom maskiner og teknologi og gjorde altingmere effektiv, lød det fra Søren Søndergaard.

Morten Korch skrev over 100 bøger, og fik sit brede folkelige gennembrud, da en lang række af bøgerne blev filmatiseret i 50’erne og 60’erne. Og selvom langt de fleste danskere kender filmene, og holder af dem, så udgør de også en udfordring for landbruget, fordi fortællingerne er med til at fastholde billede af, at alting var bedre i gamle dage, sagde Søren Søndergaard.

-Det, der kendetegner dansk landbrug i dag, er ikke Morten Koch tankegangen om at lukke sig om sig selv, være bange for det nye og det moderne. I dag har vi en højteknologisk fødevareproduktion. Vi producerer både planter og kød. Vi leverer grøn energi og vi går konstruktivt ind i arbejdet med at gøre vores produktion klimaneutral, sagde Søren Søndergaard fra talerstolen.

Og netop derfor er dyrskuerne vigtige, sagde L&F-formanden efter talen.

-Når jeg kommer ind på Dyrskuepladsen og ser at skolebørn, voksne og alle sociale lag er mødt op for at opleve dyrskuet, så bekræfter det mig i, at vi netop skal vise vores produktion frem for at bevare den. Det gør man her på Fyn, i Roskilde, i Herning og mange andre steder. Det er fantastisk, og ville ikke kunne lade sig gøre uden de hundredvis af ildsjæle, som vi har i landbruget. Det er en effektiv og folkelig måde at formidle både kulturhistorie og ny viden på, sagde Søren Søndergaard.

I år holder L&F-formanden åbningstaler på Det Sønderjyske Fællesdyrskue, Det Fynske Dyrskue og Dyrskuet i Herning.

Det Fynske Dyrskue og Dyrskuet i Herning konkurrerer om at være Danmarks næststørste dyrskue efter Roskilde Dyrskue.

Tre spørgsmål til Torben Povlsen, formand for Det Fynske Dyrskue:

1. Hvad betyder Det Fynske Dyrskue for de fynske landmænd? Det er et udstillingsvindue over for den brede befolkning. Vi har her en unik mulighed for at formidle fortællingen om dansk landbrug. Vi bruger dagene på at fortælle om den gamle landbokultur og om den kæmpestore udvikling, der er gang i ude på de moderne landbrug i dag. Jeg bliver stolt, når jeg går rundt på pladsen og ser, hvordan vi kan tiltrække folk i alle aldre og med mange forskellige baggrunde. Og så handler det jo også stadig om landbruget: Dyre-dysterne og møder med leverandører, kunder og maskinhandlere, hvor alle kan mødes effektivt frem for mange timer på landevejene. 
2. Hvad har været den største udfordring i planlægningen af årets dyrskue?
   I år er der blevet lagt ekstra timer i logistik og planlægning. Bare fire dage inden vi åbnede dørene, spillede Rammstein over to dage for over 94.000 mennesker her på pladsen. Jeg var selv med til koncerten og oplevede den store professionalisme i at få pladsen klar bagefter. Det er en stor præstation og noget af en ilddåb, som vores nye dyrskuechef har fået her.
3. Hvad er tilbagemeldingerne fra gæsterne, som besøgte dyrskuet?
   Dem, jeg har talt med, har været positive. For børnefamilierne var det især dyrene, som hittede, og vi har også positive tilbagemeldinger fra udstillerne, som oplevede en god kontakt med gæsterne. Når vi mødes i virkeligheden, forstår vi pludselig hinanden på en helt anden måde, end man oplever på Facebook og andre medier. I år var der ikke Tivoli på Dyrskuepladsen, og det blev vældig godt modtaget, fordi vi i stedet havde tiltag som Minibondegården passet af elever fra Dalum Landbrugsskole der passer bedre ind i konceptet.