Fortsat stor usikkerhed om naturgenopretningsforordningen

EU kommissionens forslag om en ny naturgenopretningsforordning, som blev fremsat i juni 2022, var tirsdag til afstemning blandt EU’s Miljøministre. Forud for afstemningen har repræsentanter for de 27 lande arbejdet med at tilpasse forslaget til landenes ønsker, og det var derfor et kompromisforslag fra det svenske formandskab, der blev stemt igennem i Rådet.

Forud for afstemningen har der været en stor debat både i Danmark og i en lang række andre EU-lande, da mange regeringer har udtrykt bekymring for konsekvenserne af forslaget. Og den danske Miljøminister Magnus Heunicke tog til afstemningen med et mandat om at arbejde for markante ændringer i forslaget, for blandt andet at kunne sikre mere fleksibilitet til medlemslandene og bedre muligheder for etablering af vedvarende energi og forsvarets aktiviteter. Danmark endte dog med at stemme for forslaget.

Den danske holdning afspejlede også en bekymring for konsekvenserne for blandt andet landbrugserhvervet, og denne bekymring deles fuldt ud af Landbrug & Fødevarer. Selvom det forslag, der blev stemt igennem i Rådet på en række områder er bedre end det oprindelige forslag fra Kommissionen, rummer det alligevel så mange usikkerheder og potentielt indgribende tiltag og reguleringer, at det fortsat er dybt problematisk set med landbrugets øjne.

Landbrug & Fødevarer anerkender behovet for, at der skal ske en indsats for natur og biodiversitet, men det er afgørende at det sker på måde, der ikke udgør en trussel mod en stabil fødevareforsyning eller udbygningen af vedvarende energi samt andre samfundskritiske forhold.

Disse bekymringer ses også i den debat, der har været om forslaget i EU-parlamentet, hvor det foreløbigt er blevet stemt ned i landbrugs- og fiskeriudvalgene. Det er forsat uafklaret om forslaget i en eller anden form kommer igennem parlamentets miljøudvalg. Udvalget var samlet i sidste uge for at drøfte forslaget og stemme om en række ændringsforslag – herunder et forslag fra den konservative gruppe i Parlamentet EPP om helt at afvise udkastet til forordning. Denne blev dog ikke vedtaget, men med stemmeresultatet 44-44 var der helt tæt løb, hvilket viser, at der er meget stor uenighed om forslaget.

Det forventes at Parlamentet vedtager en endelig holdning den 27/6, og derefter skal forslaget til afstemning i Parlamentets plenarforsamling, hvor der også vil herske stor usikkerhed om udfaldet.

Alt efter Parlamentets beslutning skal forslaget evt. videre til trilog-forhandlinger med alle tre EU-instanser før det evt. kan vedtages. Der er således endnu meget uforudsigeligt, hvor forordningen ender.

Landbrug & Fødevarer har fulgt processen både i Rådet og i parlamentet tæt og har løbende fra både København og Bruxelles været i dialog med både embedsmænd, nationale politikere og EU-parlamentarikere fra en række lande. På blandt andet L&F’s foranledning har den Europæiske Landbrugsorganisation COPA-Cogeca også arbejdet intenst på at sikre landbrugets interesser i forhold til forslaget, og har i den forbindelse bakket op om ønsket om en afvisning af forslaget.