Er kystvandråd vores Kinderæg i vandmiljøindsatsen?

De kan inspirere til nye og bedre veje til at komme i mål og give et nødvendigt opgør med hele måden at tænke vandplaner. Et opgør som stadig er nødvendigt. Det understreger de nyligt offentliggjorte 3. generation vandplaner.

Vandmiljøet i vores fjorde og kystvande lider. Landbruget har et medansvar, og det har vi taget på os med en halvering af vores udledning af næringsstoffer og et fortsat fokus på at producere mere med mindre. Men der er andre store presfaktorer som har alt for lidt fokus i dansk miljøpolitik. Fra spildevand over lokale forhold som slusedrift, klimaforandringer og invasive arter til andre landes udledninger. Og derfor er der brug for nye, bedre og mere lokale analyser af, hvordan vi mest effektivt får rettet op på tingenes tilstand i fjordene og kystvandene.

For der er fuld enighed om målet: Vi skal have genskabt en bedre tilstand i vores fjorde. Vi mener, at det skal ske bedst, billigst og mest effektivt i kombination med en rentabel landbrugsdrift.

Manglerne i de netop offentliggjorte 3. generations vandplaner forbliver massive. Det kunne I læse om i min kronik i sidste uge. Kampen fortsætter, og vi sætter vores lid til second opinion og lokale kystvandråd. Sidstnævnte har meget spændende perspektiver.

Her i 2023 er fire kystvandråd sat i søen efter pres fra os og som del af landbrugsaftalen. Der er i alt sat 16 millioner kroner af i landbrugsaftalen til formålet.

Med stærk lokal forankring, tæt samarbejde med andre organisationer og med vores foreninger i centrale roller finder de fire kystvandråd løsninger på deres vandområders konkrete udfordringer sammen med myndigheder, grønne organisationer, forskere og erhvervsliv. Der er altså bare noget stærkt ved at samle repræsentanter for så forskellige foreninger, myndigheder og interessenter med meget forskellige udgangspunkter. Og som så alle kan samles omkring et bord og en fjord og være fuldstændig enige om, at vi skal kigge ind i et tættere samarbejde til gavn for alle.

I L&F og dansk landbrug vil vi nemlig finde løsninger med udgangspunkt i det enkelte vandområde og det enkelte opland.  Hver fjord er specifik og unik, og der er mange forskellige presfaktorer i spil – og mange forskellige muligheder for forbedringer. Det er et langt, sejt træk at fikse vandplanerne. Ensidigt fokus på kvælstof duer ikke, og det gør virkemidler, hvis effekt afhænger af vind og vejr, heller ikke.

Løsninger der virker

I stedet for de meget generelle kvælstofanalyser, som vi hidtil har set, så er forhåbningen, at vi med lokale analyser kan finde bedre veje til at komme i mål. Både i forhold til noget, som ikke kommer til at få så skadelige konsekvenser for landbruget, men også i forhold til løsninger, der rent faktisk virker på vandmiljøet.

Kystvandrådene har stærk lokal involvering, også fra vores foreninger. Vi regner med, arbejdet kan vise, hvor langt vi kan komme med en fordomsfri og lokalt fokuseret indsats. Og hvor virkemidler ikke er fokuseret ensidigt på dyrkningsfladen med rigide og stadigt eskalerende efterafgrødekrav. Et yderligere uheldigt resultat af de store efterafgrødekrav kan vi i øvrigt også se her i en tørketid, hvor vinterafgrøders stærkere rodnet havde stået bedre imod.

Vi har bud på de løsninger, vi i stedet skal bruge: 

• Kollektive og permanente kvælstofvirkemidler, også marine
• Derudover indsatser med fokus på spildevand samt erkendelse og indregning af årstiders betydning
• Og ikke mindst lokale analyser – og lokale indsatsplaner.
  
  

De fire pilotprojekts-kystvandråd er placeret i det nordlige Vadehav, en del af Limfjorden, Odense Fjord og i Ringkøbing Fjord.

Får vi i de fire pilotprojekter vist markant bedre veje til at opnå god økologisk tilstand i vores fjorde og åer sammen med rentabel landbrugsdrift – og det forventer vi, de gør - så skal den tilgang udbredes med fjordanalyser- og vandmiljøanalyser over hele landet.  

Flere knapper end bare kvælstof

Det er den tilgang, som vi mener, er den rigtige. Hver enkelt fjord har sin specielle problemstilling og sin historie. Og dermed også hver sine løsningsmuligheder. Den tilgang, som man har med vandplanerne lige nu, hvor den eneste knap, man skruer på, er kvælstof, den kommer ikke til at give et sundt vandmiljø.

Resultater fra pilotprojekterne og de internationale eksperters gennemgang bliver begge del af den samlede ’second opinion’, som først forventes færdig i 2024.

Tiden er knap, kystvandrådene har ikke engang fået et år til deres arbejde. Men de klør på. Og jo mere, vores gode folk i rådene tager teten og agere spydspids, jo mere effekt får vores ønsker. Vi ved, det skal gå hurtigt og effektivt med den korte tid, kystvandrådene har fået til deres arbejde. Vi glæder os til konklusionerne.

Kombineret med den igangværende second opinion af vandplanerne forventer vi et opgør med hele måden at tænke vandplaner på efter 2023.  Væk fra generelle one-size-fits all modeller og ud til de faktiske forhold i det enkelte vandområde og virkemidler, der har effekt. Og uden bureaukratiske forhindringer.

Vi vil indsatser, der virker. Og vi vil dem nu.