Langvarig indsats giver frø- og NGT-gevinst

Og det var med gode udviklinger i sidste uge, også takket være mange års faglig og politisk indsats af os i Bruxelles.

Kommissionen fremlagde 5. juli sit forslag om nye forædlingsteknikker, NGT, i øvrigt efter ti års arbejde med det. Samfundet, europæiske landmænd og planteforædlere har i høj grad brug for de nye værktøjer til at udvikle afgrøder for den europæiske fødevareforsynings-sikkerhed, for de store udfordringer med klimaforandringer, på grund af øgede krav om bæredygtighed med videre. 

Perspektiverne er store. Metoderne giver mulighed for hurtigere og mere præcist at få adgang til sorter med bedre egenskaber i forhold til klima, sygdomsresistens eller bedre ernæringsværdi. I en tid med mere tørke og konstant ønske om mere bæredygtig brug af pesticider er nye forædlingsmetoder uundværlige.

Forslagene er opbygget således, at der gennem forskellige opdelinger i lovforslaget bliver taget højde for alle de bekymringer, der er fremlagt gennem årene. Då der er i den grad også lyttet til skeptikerne, så nu kan vi komme videre.

Vi er dog uforstående over, at økologer i forslaget fra Kommissionen i al fremtid udelukkes fra at kunne vælge NGT. Hvis præcise mutationer, der ligner dem, der naturligt opstår, en dag viser sig interessante, skal økologien da kunne vælge det. Så her fortsætter vores politiske indsats i forhold til forhandlingerne i Rådet og EU-Parlamentet.

Ny lov for frø og udsæd

Vi fik samtidig et forslag til ny lovgivning for frø og udsæd. Siden 1995 har jeg været formand COPA-COGECAs specialudvalg for frø, hvor vi har lagt en strategi om det lange seje træk. Vi har med dansk baggrund målrettet været konstruktive og gennem COPA leveret rigtig mange forslag til, hvordan vi ønskede en fremtidig lovgivning. Og der er virkelig blevet lyttet til os. EU er verdens frøkammer, og med EU-Kommissionens forslag til ny frølovgivning fastholdes principperne i den bagvedliggende lovgivning heldigvis, samtidig med at den er fremtidssikret.

Nye sorter af frø, sædekorn og kartofler skal på én eller flere parametre være bedre end allerede markedsførte sorter. Det sikrer, at konkurrenceevnen fastholdes og udbygges. Nye sorter, også med nye forædlingsteknikker, skal fortsat optages på en sortsliste for at kunne markedsføres til gavn for alle. Den nye lovgivning sikrer ensartede konkurrencevilkår inden for EU, og landmanden kan se på listen, hvilken sort, der vil være den bedste.

Noget vi kan arbejde med

Danske forædlere inden for korn, kartofler og markfrø udvikler nogle af de mest produktive sorter i verden, så den nye pakke giver store muligheder for vores erhverv i den grønne omstilling. Bliver den vedtaget, med de forventede par små tilpasninger, så bliver det både noget, vi kan arbejde med i nutiden og bruge i fremtiden.