
Ny frølovgivning er på vej
EU-Kommissions forslag holder fast i at sorter skal optages på sortsliste på baggrund af deres identitet og deres ydeevne – og nu også deres bæredygtighed.
Alt mad og foder produceres ud fra frø/udsæd/læggemateriale – så uden kvalitetsfrø/udsæd bliver mad og foder produktionen langt mere usikker. Adgangen til kvalitetsfrø og -udsæd bygger i høj grad på tillid til, at kvalitet og identitet lever op til hvad der står på etiketten.
Med det ny forslag til frølovgivning, som omfatter alle landbrugs- og frugt- og grøntarter, får vi med en forordning formentlig en enklere lovgivning end de nugældende 11 direktiver. En forordning sikrer, at vi får en ensartet gennemførelse i hele EU. Dette er til gavn for dansk landbrug, som i høj grad er eksportorienteret med eksempelvis græsfrø og maltbyg. Det er vigtigt at der i den ny forordning fastsættes høje kvalitetskrav, der kan understøtte tilliden til det markedsførte frø/udsæd/læggemateriale.
Endnu bedre sorter
Frølovgivningen skal sikre at landmænd har adgang til de nyeste sorter med de bedste egenskaber, og med det samtidige forslag om adgang til de nye planteforædlingsteknikker (NGT) kan vi se frem til endnu bedre sorter. Det kan f.eks. være mere bæredygtige sorter med bedre resistens-, tørke- eller udbytteegenskaber, hvilket hjælper med til at opfylde samfundets krav om at fødevarer skal produceres bæredygtigt, med minimalt klimaaftryk og uden negative miljøpåvirkninger.
Bagsiden af medaljen er at forslaget åbner for at kunne markedsføre frø og udsæd med lavere krav til identitet, kvalitet og dyrkningsværdi. Denne del af forslaget finder Landbrug & Fødevarer kan være til at leve med, såfremt det ikke underminerer det eksisterende marked, og såfremt rimelige plantesundheds- og kontrolforanstaltninger er på plads.