Naturgenopretning skal ske i pagt med os i landdistrikterne

af Lone Andersen

Vi er stadig ved at skaffe os overblik over de mange ændringer i den i forvejen dybt komplicerede forordning.

Allerhelst havde vi set forordningen forkastet for at begynde helt forfra på et bedre fundament. Lad mig slå fast: Selvfølgelig vil vi natur og biodiversitet og genoprettelse af natur, hvor det giver mening. Det er jo rent faktisk os i landdistrikterne, der lever af og i naturen. Men netop derfor forstår vi, at naturgenopretning skal ske i pagt med de mennesker, der bor der. Og særligt skal vi have klarhed over alle de konsekvenser, forordningen måtte have. Hvor er konsekvensberegningerne? Hvad angår den helt afgørende finansiering er der ingen klarhed overhovedet. Forordningen har også brug for flere faglige indspark fra biologer. Vi skal være helt sikre på, titlag rent faktisk gavner naturen, og at vi gør det fagligt korrekt, så det virker. Det hele skal foregå med inddragelse af lodsejerne.

Trods alt skridt i den rigtige retning

Dog er de lovtekster, som EU-Parlamentet besluttede, et skridt i den rigtige retning i forhold til de bekymringer, vi har haft. Genoprettet natur må ikke spænde ben for fødevareproduktion omkring naturarealer. Og Parlamentet har på området for sommerfugle og agerlandsfugle erkendt, at konsekvenserne og urealiserbare mål var alt for skæve. Det forslag er derfor trukket ud af loven. 

Vi fortsætter arbejdet med at få tilpasset forordningen, så det er foreneligt med en stærk dansk fødevareproduktion og livet på landet. Forventningen er, forordningen bliver stemt endelig igennem før Europa-Parlamentsvalget i 2024.