
Foto: Landbrugsmedierne
Nye regler for anvendelse af glyphosat før høst
Der indføres forbud mod anvendelse af glyphosat før høst i foderafgrøder gældende fra 1. juli 2024.
Det vil forsat være muligt at pletsprøjte før høst mod flerårigt ukrudt i foderafgrøder.
Som politisk aftalt i Pesticidaftalen 2022-2026 indføres der et forbud mod anvendelse af glyphosat før høst i foderafgrøder. Pletsprøjtning mod flerårigt ukrudt vil dog forsat være muligt. Pletsprøjtning bliver defineret i en kommende vejledning.
Der er allerede et forbud mod anvendelse af glyphosat før høst i afgrøder til konsum. Disse regler består, og i afgrøder til konsum er det ikke muligt at pletsprøjte mod flerårigt ukrudt med glyphosat.
De nye regler træder i kraft 1. juli 2024. Vær opmærksom på, at alle etiketter på glyphosat produkter skal udskiftes med nye, og at midlerne får nye navne og registreringsnumre.
Det betyder, at der kommer en udfasningsperiode af de gamle produkter, som skal være opbrugt inden 31. december 2024. Herefter vil opbevaring og anvendelse være ulovligt.
Bemærk dog, at en række ”gamle” glyphosatmidler bliver forbudt allerede 31. december 2023, tjek Middeldatabasen.dk, hvis du er usikker på, hvilke produkter det drejer sig om.
Se mere her: