Klimatilpasningsplan: Vi skal tænke i helheder

I disse uger behøver vi bare at kigge ud ad vinduerne for at se klimaforandringer og de udfordringer, de byder os på. I sidste uge bød onsdag på det meste nedbør på en januardag i mange år. Nogle steder fik nedbør svarende til det halve af en gennemsnitlig januar. Resultatet er meget håndgribeligt. Overfyldte vandløb og oversvømmede marker mange steder.

En helt afgørende forudsætning for at dyrke jorden – eller i det hele taget færdes på den – er, at arealerne kan blive afvandet tilstrækkeligt. Vi er afhængig af, at der også i fremtiden er muligt at forhindre, at arealerne bliver vandlidende, eller at der sker hyppige og langvarige oversvømmelser.

Derfor er det også positivt, at det nye regeringsgrundlag indeholder et klart løfte om en national klimatilpasningsplan. Klimatilpasning vedrører mange interesser ud over landbruget. For eksempel byer og boliger, fritidshuse, infrastruktur og kystnære arealer.

Men man kan ikke løse udfordringerne isoleret. Tingene hænger sammen, og der skal tænkes i helhedsløsninger. Vi kan ikke leve med, at konsekvenserne i det åbne land bliver glemt, eller at det alene bliver set som et sted, der kan bruges til at tilbageholde vandet.

Ser vi ud i Europa og frem mod 2050, så har klimaet antageligt reduceret EU’s dyrkningsareal betydeligt, så også af den grund er vi forpligtede til at holde liv i nogle af verdens mest bæredygtige dyrkningsarealer. Derfor skal klimatilpasningsplanerne være brugbare i fremtiden og kunne tilpasse sig de aktuelle forhold.

Landbrugets udfordringer vil i stor udstrækning være langs vandløbene. Det skyldes blandt andet, at vandløbets dimensioner ikke er tilpasset de stigende vandmængder, der skal transporteres bort, og at vandføringsevnen er nedsat på grund af dårlig vedligeholdelse og utilstrækkelig vedligeholdelse af dræn.

For os at se er der fem forhold, som er afgørende for at en klimatilpasningsplan kan fungere.

Viden skal være på plads

Valg og prioriteringer skal ske på et oplyst grundlag. Det betyder, at vi i langt højere grad skal sætte den nyeste teknologi i spil. Avancerede og gennemtestede målemetoder og modeller er tilgængelige, men myndighederne skal også prioritere at tage dem i brug, og generelt styrke fagligheden omkring vandløb markant

Fra plan til handling

Det skal sikres, at planer ikke forbliver planer, men at de følges op af konkret handling. Det betyder også, at der kommer en handlepligt, samt at finansieringen tænkes ind i planerne, så der kan handles umiddelbart på de godkendte planer.

VIRKEMIDLER – ALT SKAL PÅ BORDET
Helhedsorienteret klimatilpasning medfører, at dogmerne skal lægges på hylden. Der bliver for alle interessenter behov for at give køb, så flest mulige ønsker og behov kan tilgodeses. Og vi skal kunne bruge hele værktøjskassen. Lige fra planlagte periodevise oversvømmelser af arealer og ådalsrestaureringer, til diger, sluser og udvidelse af vandløbsprofiler. Herunder hører også et opgør med den praksis, at en alt for stor del af de danske vandløb klassificeres som naturlige, selv om de objektivt set ikke burde. 

Finansiering skal være på plads

Effektiv klimatilpasning vil kræve store investeringer. Finansieringsmulighederne skal afklares, og de skal være mere fleksible, end det er tilfældet i dag. Samtidig skal det erkendes, at klimatilpasning langt hen ad vejen er et samfundsanliggende, så staten må medvirke til finansieringen.

Jura skal tilpasses

Vi skal væk fra at se på de etablerede juridiske begrænsninger for i stedet at fokusere på, hvad lovgivningen skal give mulighed for, hvis vi skal lave en effektiv klimatilpasning. Det kan for eksempel betyde, at vi åbner for en mere intensiv vandløbsvedligeholdelse på dele af et vandløb, mens resten af vandløbet måske vedligeholdes mindre. Der bliver brug for mere fleksible løsninger, som i højere grad er behovsbestemte.

Det er åbenlyst, at vi har brug for en klimatilpasningsplan, og det er lige så klart, at mange hensyn skal varetages. Afgørende vigtigt er det, at vi som samfund frigør os for gamle dogmer og vanetænkning og tænker helhedsorienteret. Klimatilpasning må ikke blive en politisk kampplads, hvor de forskellige interessenter hellere vil suboptimere på lige præcist deres område, end at finde de løsninger, der gør tilpasningen håndterbar for alle.

Landbrug & Fødevarer glæder sig til at byde ind på det arbejde. Vi ejer og driver en stor del af Danmarks areal. Det giver os muligheder og pligt til at bidrage konstruktivt. Til gengæld skal vi også have vores interesser tilgodeset i respekt for helheden.