Korte svarfrister midt på sommeren er aldeles urimelige

af Søren Søndergaard

Kan en myndighed ikke nå at løse en opgave til tiden og levere den service, den er forpligtet til, ja så må de berørte borgere vente.

Anderledes er det, når det er landmænd, der skal reagere på en henvendelse fra myndighederne. Så er fristerne korte, og de ligger fast. Når du ikke at agere, ja så er det bare ærgerligt for dig.

Et godt eksempel på det er, at Landbrugsstyrelsen her midt i juli har sendt knap 3.000 høringsbreve ud med svarfrist på blot to uger. Det sker i forbindelse med øget brug af satellitkontrol kombineret med flere kontrolkrav.

Man kan ikke betegne det som andet end dybt urimeligt, at der ligger et stort antal høringer lige midt i sommerferien. Nogle landmænd har formentlig slet ikke opdaget dem, og har de, så må både de og deres konsulenter i mange tilfælde afbryde ferie for at svare på høringerne. Det er ikke i orden – og jeg undrer mig over, hvordan man kan synes, at det er god forvaltningsskik.

Vi har argumenteret for, at høringsperioden burde ligge tidligere på sommeren, så der vil være godt tid til at svare og eventuelt sikre nødvendig dokumentation, inden der bliver høstet. En høringsfrist på 14 dage er under alle omstændigheder helt urimeligt kort.

Ingen af delene har vi fået lydhørhed for i Landbrugsstyrelsen.

Man kan kun undres over, at myndigheder der år efter år slås med eksempelvis fejlbehæftede it-systemer og andre former for administrativt koks ikke i langt højere grad viser forståelse for landmændene og sætter fair frister, som samtidigt ikke ligger midt i sommerferien.

Vi har fokus på, at de nye teknologiske muligheder, som for eksempel kontrol med satellit, skal give fordele og reducere den administrative byrde, frem for at øge den. Det må og skal kunne gøres bedre til næste år.