Rapport frikender godkendte pesticider for grundvandsrisici

Det bruges til at dobbelttjekke, at de ikke siver i grundvandet. Nu er 2023-rapporten udgivet, og den frifinder fire midler afprøvet i seneste periode.

Miljøstyrelsen har lige udgivet den årlige VAP-rapport. I VAP-rapporten vurderer Miljøstyrelsen om godkendte midler lever op til reguleringen ved at undersøge om, de overholder kravene om ikke at sive grundvandet.

Miljøstyrelsen analyserer målingerne og vurderer om, reguleringen skal ændres – fx ændre dosering, udbringningstidspunkt, etc.

I målingerne er der kun gjort sporadiske fund af en enkelte stoffer, men ikke noget, der peger på, at reguleringen skal ændres, lyder det i styrelsens pressemeddelelse. Den samlede konklusion er derfor, at midlerne overholder kravene.

Cyazofamid/Ranman Top

Dog hører det med til historien, at skimmelmidlet Ranman Top blev trukket tilbage i marts måned i år. Det skete netop på baggrund af målinger fra VAP, som blev udgivet i en ekstraordinær rapport.

Det viste sig, at Ranman Top kunne nedbrydes til nedbrydningsproduktet DMS. DMS er i øvrigt kendt nedbrydningsprodukt fra andre tidligere anvendte svampemidler og i øvrigt ikke landbrugsanvendelser (biocider i træbeskyttelsesmidler). Dog var det kun en meget lille del af Ranman Top, der nedbrydes til DMS – produktet har andre primære nedbrydningsprodukter.

Tilbagekaldelsen af Ranman Top er på den ene side beklagelig, men på den anden side viser det, at VAP kan bruges til at opdage og afklare om, pesticider eller deres nedbrydningsprodukter nedsiver til grundvandet. 

Ingen nye problemer med svampemidlerne ”azolerne” 

Der har i de senere år været meget fokus på svampemidlerne azolerne og om, de kan nedsive til grundvandet med nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol. Reguleringen er blevet strammet af flere omgange. Senest i 2022 hvor reguleringen bl.a. satte loft over den samlede azol-anvendelse af tre midler og fremskynder til at skubbe anvendelse fra tidligt forår til senere anvendelser.

I den nye VAP-rapport er der ligesom tidligere gjort fund af 1,2,4-triazol. Miljøstyrelsen konkluderer dog, at fund ikke kan kædes sammen med konkrete anvendelser af azoler. I stedet ser der ud til at være en sammenhæng med mængden, intensiteten og varigheden af nedbør. Styrelsen vurderer derfor, at fundene stammer tidligere anvendelser af azoler, som er bundet i jordlaget og frigives herfra. Det kan være anvendelser, der går langt tilbage, for ifølge Miljøstyrelsen er der gjort fund i bestemte VAP-marker, hvor der  ikke har været anvendt azoler i årevis. Et nyt forskningsprojekt udført for Miljøstyrelsen bekræfter dette. Læs mere om forskningsprojektet her.