Glyphosat-forlængelse burde være en formssag

Den faglige vurdering af EU’s fødevaremyndighed kom i juli, hvor dommen var klar: Det er et forsvarligt pesticid. Forlængelse afgøres dog desværre ikke kun af faglighed, men også af politik. L&F kæmper for sagen – ude og hjemme.

af Torben Hansen

Få sager trækker lige så meget opmærksomhed og vækker så stærke følelser blandt mange forskellige aktører som ukrudtsmidlet Roundup med aktivstoffet glyphosat. I år bliver bestemt ingen undtagelse, for vi står over for, at stoffet skal have fornyet godkendelsen i EU.

Godkendelsen fra 2017 løber ud, og der er senere i år, formentlig oktober, lagt op til afstemning i EU-kommissionen i SCoPAFF – ’Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder’ – hvor medlemslandene er repræsenteret.

Her skal der være et dobbelt flertal – dvs. mindst 55 pct. af medlemsstaterne, der tilsammen skal repræsentere mindst 65 pct. af EU’s samlede befolkning. Afstemningen afgør om, godkendelsen forlænges.

Og lad os da bare slå fast. Det bliver dyrt på flere måder, hvis vi mister glyphosaten. SEGES Innovation har beregnet, at den samlede pesticidbelastning ville stige med 21 pct., hvis man udfasede glyphosat, fordi andre mere belastende midler ville tages i brug. De fandt også frem til, at et forbud vil koste dansk landbrug cirka 2 mia. kroner om året eller 890 kr./ha. Resultaterne fra SEGES afspejler samme budskaber fra en række internationale undersøgelser. Personligt tror jeg, at omkostningerne på lang sigt bliver betydeligt større.

Det er alvorlige udsigter.

Op til sådan en afgørelse kommer en række faglige redegørelser, hvor forskning gennemgås for at tjekke, at midlet stadig lever op til krav, der gælder for pesticider. Redegørelserne munder ud i, at EU’s Fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, giver en faglig vurdering af, om stoffet kan forlænges.

For glyphosat kom den vurdering i juli. Klar dom, ligesom den har været mange gange før. Det er et forsvarligt pesticid at anvende.

Men i sidste ende er det ikke alene den faglige vurdering, der afgør om, glyphosat forlænges, men også afstemningen i EU. Og der er ingen tvivl om, at det bliver en hård kamp for at sikre fortsat adgang til det utroligt vigtige middel.

Store ’svingstater’ er afgørende

Det er afgørende, hvor de store medlemsstater stiller sig. Tyskland og Frankrig fylder meget i stemmeurnerne. Især efter Brexit, for Storbritannien var et stort medlemsland med en sikker ’ja’-stemme.

I både Frankrig og Tyskland er der en aktiv debat om glyphosat ligesom i Danmark. I modsætning til Danmark er det ikke de samme argumenter, der angribes med. I Danmark har skeptikerne argumenteret for, at glyphosat var et problem for grundvand og sundhed. I Tyskland og Frankrig er det i langt højere grad bier og biodiversitet, der præger debatten.

Den tyske Miljøminister Svenja Schulze er således citeret for at ”glyphosat dræber alt grønt og fjerner dermed livsgrundlaget for insekter”. Glyphosat bliver altså kædet direkte sammen med tilbagegang af insekter – hvilket må siges at være langt fra den hjemlige debat om biodiversitet. Samtidig med, at det ikke er en påstand, som forskningen underbygger.

Men selvom argumenterne mod glyphosat varierer mellem EU-landene, er det samlede budskab fra modstanderne ens: En stærk skepsis og stålsat budskab om, at glyphosat er et stort problem og skal forbydes.

Politikere, der gerne vil profilere sig som grønne pionerer, føler sig forpligtede til at kæmpe mod glyphosat.

I Tyskland har der tidligere været bebudet et totalforbud i 2024. Det vil dog være i strid med EU-retten, hvis midlet er godkendt af unionen. I Frankrig har der været politiske udmeldinger om forbud, men dette er senere nuanceret med forbehold og undtagelser til for eksempel pløjefri dyrkning (Conservation agriculture). Tyskland og Frankrig har ca. 33 pct. af befolkningen i EU-landene og er derfor vigtige for at skabe det ’dobbelte flertal’.

Bør tippe vægtskålen

I Landbrug & Fødevarer er arbejdet for glyphosat et højt prioriteret område. Vi arbejder både nationalt og i Bruxelles for at vinde gehør for

et middel, der er afgørende vigtigt for en stærk dansk fødevareproduktion, der samtidigt er skånsom og frikendt for at være farligt for mennesker af EU’s eget fødevaresikkerhedsagentur, EFSA.

Det er dog ikke noget, der flytter holdninger hos de mest ’grønne’ organisationer, der har udset glyphosat som hadeobjektet over alle. Det er meget svært at forstå hvorfor, når man ser stoffets risikoprofil, men måske er det blot fordi, midlet er vigtigt for det konventionelle landbrug.

Udbredelsen af Conservation agriculture, som mange grønne taler varmt for, vil også falde drastisk uden glyphosat.

Og hvordan stiller den danske regering sig så?

Svaret har vi stadigt til gode, men jeg har en tro og forventning om, at EFSA’s rapport vil tippe vægtskålen til fordel for en ny godkendelse.

Det bliver et spændende efterår. Jeg ville ønske, at jeg kunne være entydigt positiv forud for afgørelsen. Al faglighed peger vores vej. Forlængelsen burde efter al rimelighed være en formssag.

Desværre taler vi altså om det mest forkætrede pesticid overhovedet, så desværre er intet givet på forhånd. Men jeg kan love, at L&F kæmper af alle kræfter for at bidrage til en fortsat godkendelse.