L&F: Jorddækkekravet skulle have været meget simplere

Efter dette blev afvist af EU-Kommissionen, for at sikre størst mulig harmoni med de nationale regler for jordbearbejdning, og for at der ikke er nogen produktionsformer, der vil få problemer med det nye krav. Vi er i fortsat dialog med Landbrugsstyrelsen om forenklinger.

Fra efterafgrøder…

Vejen frem til det nuværende krav har været lang og snørklet.

Lige siden EU-Kommissionen i 2018 kom med deres forslag til reglerne for EU’s landbrugspolitik fra 2023 og frem har Landbrug & Fødevarer argumenteret for, at det foreslåede jorddækkekrav kunne implementeres enkelt i Danmark, og samtidig belønne, at danske landmænd allerede gør en stor indsats ved blandt andet at etablere lovpligtige efterafgrøder.

EU-Kommissionen har imidlertid tydeligt præciseret overfor medlemslandene, at jorddækkekravet gælder for alle omdriftsarealer, inklusive arealer med permanente afgrøder, og derfor var pligtige efterafgrøder alene ikke en mulighed.

… til 60 pct. af omdriftsarealet…

Derfor ville EU-Kommissionen heller ikke godkende Danmarks alternative forslag, hvor der blev stillet et krav om jorddække på 60 pct. af omdriftsarealet fra høst og frem til 1. februar. Denne udformning af kravet blev foreslået i Danmarks første udkast til regler for GLM 6 (i CAP-planen).

… sluttende på et kompliceret krav, der i en vis grad følger jordbearbejdningsreglerne

På baggrund af EU-Kommissionens kritik, var Danmark nødt til at omformulere kravet.

Her var Landbrug & Fødevarer meget optaget af at undgå et krav om 100 pct. jorddække, da dette blandt andet ville have givet store udfordringer på lerjord, hvis der ikke måtte pløjes i efteråret forud for etablering af vårsæd. Derudover var det efter Landbrug & Fødevarers opfattelse vigtigt at udnytte de muligheder, der står i EU-lovgivningen, for at medlemslandene kan tage hensyn, til hvis der i et medlemsland er en kort dyrkningsperiode som følge af en kold vinterperiode. En bestemmelse, som Landbrug & Fødevarer også har arbejdet for at få ind i EU-lovgivningen.

Kravet blev derefter formuleret på en måde, hvor det gælder i forskellige perioder alt efter jordtype, og hvor det giver mulighed for pløjning på lerjord i efteråret. Det fungerer på samme måde, som der i dag er forskellige frister for jordbearbejdning i de nationale regler.

Hvad har L&F gjort?

L&F har gennem hele processen arbejdet for at sikre en så enkel implementering som muligt, og for at sikre, at der ikke er specifikke produktionsformer, der kommer i klemme. På den baggrund er der sikret fleksibilitet og undtagelser for blandt andet produktion af kartofler, roer, planteskoler og dyrkning efter økologisk praksis.

Fortsat brug for forbedringer

Landbrug & Fødevarer har dog påpeget, at kravet fortsat giver udfordringer for blandt andet produktion af frilandsgrøntsager og produktion af græs- og havefrø. Her kan det blandt andet være nødvendigt at jordbearbejde i efteråret med sort jord til følge for at bekæmpe sygdomme og ukrudt.

Det glæder derfor L&F at se, at der ser ud til at være ændringer af kravet på vej til gavn for disse produktionstyper. Herunder blandt andet en fuld undtagelse fra kravet for frilandsgrøntsager. Hvis disse ændringer bliver godkendt af EU-Kommissionen, kan de få virkning fra 2024.

Fortsætter arbejdet med at forenkle den danske implementering

Jorddækkekravet ligner nærmest en omvendt formulering af de nationale regler for jordbearbejdning. I jorddækkekravet er der fokus på at undgå sort jord – og i jordbearbejdningsreglerne er der fokus på hvornår man må jordbearbejde.

Det er intuitivt svært at forstå, og det er et helt klassisk eksempel på, hvad der kan ske, når EU begynder at stille krav på et område, hvor der allerede eksisterer dansk lovgivning. Det medfører stor regelkompleksitet.

Landbrug & Fødevarer vil fortsætte arbejdet med at få forenklet reglerne for kravet, herunder at EU-reglerne justeres så de passer til de nationale regler.