Samtlige ekspert-redegørelser blåstempler glyphosat
Til dags dato har alle videnskabelige komiteer og statslige og overstatslige myndigheder vurderet, at anvendelsen af glyphosat som ukrudtsmiddel er forsvarlig.
’Once in century herbicide’, eller på dansk et ’100-års ukrudtsmiddel’ har en gruppe forskere kaldt glyphosat.
Det er nemlig et skoleeksempel på de egenskaber, man ønsker, et pesticid skal have. Det er effektivt til at bekæmpe alle slags ukrudt, det har lav giftighed i forhold til de organismer, det ikke skal bekæmpe, som for eksempel regnorme, det binder hårdt til jord, altså ringe risiko for udvaskning, og det nedbrydes hurtigt. Med andre ord et skånsomt middel mod jorden, markens biodiversitet, grundvand, landmænd og forbrugere.
Samtlige ekspertredegørelser til dags dato fra statslige og overstatslige myndigheder har da også vurderet, at de forskellige anvendelser af glyphosat som pesticid er forsvarlig.
Man kan nævne den danske Miljøstyrelse, det europæiske fødevaresikkerhedsagentur EFSA, det europæiske kemiagentur ECHA, WHO’s pesticidgruppe, den amerikanske miljøstyrelse EPA og mange flere. I Sri Lanka forbød myndighederne det i en periode, men den vurdering er senere omgjort.
Uhørt stort vidensgrundlag
Én ekspertredegørelse har skabt forvirring. I 2015 kom WHO’s kræftagentur, IACR, med en redegørelse, som stik imod alle andre fandt frem til, at glyphosat har kræftfremkaldende egenskaber. Men her skal man holde tungen lige i munden. IARC lavede det, man kalder en fareidentifikation. En fareidentifikation drejer sig om selve stoffet og ikke en realistisk vurdering af en konkret anvendelse og eksponering for fx mennesker. En fareidentifikation kan ikke bruges til at sige noget om, hvorvidt landmænd eller forbrugere får kræft af glyphosat.
Der er derimod anvendelsen, der er relevant at forholde sig til, hvis man skal vurdere risiko for kræft. Til at vurdere anvendelsen laver man en ’risikovurdering’. Her kigges der bl.a. på, hvor meget der anvendes, og bliver man som forbruger eller landmand eksponeret. Kun risikovurderinger kan bruges til at sige noget meningsfuldt om risiko for kræft – og ingen af dem dokumenterer sammenhæng med kræft.
I øvrigt er ingen andre ekspertagenturer kommet frem til samme fareidentifikation som IARC.
I den aktuelle proces i EU, hvor EFSA nok engang har frikendt glyphosat har der i modsætning til normalt været fire rapportørstater i stedet for én involveret. De fire rapportørstaters kompetente myndigheder har gennemgået et 180.000 sider langt vidensgrundlag, herunder 2.400 studier. Det er 2-4 gange mere omfattende end andre forlængelser af pesticider.