
Få seneste nyt om ejendomskategoriseringerne
Landbrug & Fødevarer indbyder til webinar, d.28/9 kl.14-15 om ”Vurdering af ejendomme på landet – status og nyt om naturkategori”.
Oplægsholderne vil være chefkonsulent Benedikte Boisen Rolighed fra L&F Erhverv, der vil præsentere den faglige opdatering og viceformand Lone Andersen, der vil fortælle om den politiske vinkel.
- Tilmeld dig webinaret på linket her.
På webinaret vil der være god mulighed for at få en aktuel status på Vurderingsstyrelsens arbejde og høre mere om, hvordan L&F arbejder politisk på området.
”De nye ejendomsskatteregler træder i kraft 1. januar 2024, hvor der er flere ændringer i forhold til, hvad der hidtil har været gældende. Jeg giver et overblik over de nye relevante regler på området, samt et perspektiv på hvilke vurderinger som allerede er udsendt, og hvilket der er i vente.
Derudover ser vi ind i en fremtid, hvor ejendomme med natur har politisk fokus, vi vil på webinaret informere om seneste nyt.” siger Benedikte Boisen Rolighed.
I den kommende tid vil L&F indbyde til en række webinarer, hvor medlemmer får mulighed for at høre om aktuelle politiske udfordringer fra vores eksperter. Så sæt også allerede nu kryds i kalenderen:
- ”Udtagning af lavbundsjord” – 26/10 kl.14-15
- ”Vandplan 3” – 30/11 kl.14-15
- ”Grøn Skattereform” – 26/1 kl.14-15