Total vilkårlighed i kvælstofindsatsen

De nye kort viser præcis det billede, vi frygtede. Der er pludselig ingen indsatsbehov i områder, hvor de ellers har været tårnhøje. Og vice versa. Voldsomme krav, hvor man ellers tidligere har vurderet, at der intet indsatsbehov er.

af Thor Gunnar Kofoed

Det understreger den totale vilkårlighed i reguleringen. Modellerne spiller igen-igen fallit. Det er beskæmmende.

Skulle man være i tvivl om den manglende lødighed, så baserer indsatskravene i cirka 1/3 af danske kystvande sig helt eller delvist på modelresultater, der er blevet omskrevet – fordi beregningerne viste, at kvælstofudledningen skulle være lavere end hvis der slet ikke var menneskelig aktivitet. Altså: Modelberegningerne viser, at den rene naturtilstand skulle ødelægge miljøet. Åbenlyst absurd.

Fodergrundlaget er væk

Det er nu samlet set et mindre areal, der skal levere den målrettede indsats. Dermed stiger kravet til de landmænd, der skal levere flest efterafgrøder. Fra omkring 30 procent til langt over 40. Dertil kommer pligtige efterafgrøder og for mange også husdyrefterafgrøder, og så ender mange langt over 60 procent med efterafgrøder og efterfølgende vårafgrøde. Hvis man ikke kan vande, er udbytterne katastrofale, så fodergrundlaget for griseproduktionen er væk.

Alt sammen, mens vi stadigt venter på udrulning af effektive virkemidler uden for dyrkningsfladen og marine virkemidler, som vi har foreslået i årevis.

Virkelighedsfjernt

Denne måde at regulere på har intet med virkeligheden at gøre.

Træk de kort tilbage nu, og lad os i fællesskab lave de rigtige løsninger, der gavner både miljø og landbrug.

Vi presser rigtig hårdt på for hjælpe fødevareministeren til at komme med nye redskaber, så vi slipper ud at denne vanvittige situation.